22. januar 2019
Politiet ved endnu ikke, hvilket stof, der er tale om. Foto: Allan Nørregaard
Politiet ved endnu ikke, hvilket stof, der er tale om. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To unge indlagt efter bytur - politiet advarer mod ukendte stoffer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To unge indlagt efter bytur - politiet advarer mod ukendte stoffer
Opdateret 27. december 2018 kl. 17:07
Næstved - 27. december 2018 kl. 17:05
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To unge på henholdsvis 16 og 17 år blev tidligt torsdag morgen indlagt på sygehuset i Slagelse efter at have været i byen i Næstved.

arrow Læs også: Efter to unge blev syge af stoffer: Piger passer på hinanden i byen

De to unge mænd, der ikke umiddelbart kender hinanden, blev akut dårlige efter at have indtaget drinks på en beværtning i Grønnegade, og den ene blev afhentet af sine forældre, mens den anden blev fundet på gaden. Han blev hurtigt dårlig, og derfor blev der tilkaldt en ambulance.

Begge de unge mistede bevidstheden og blev kørt til behandling på sygehuset i Slagelse. De meldes nu uden for livsfare.

Politiet advarer kraftigt mod de stoffer, der kan være i omløb i nattelivet, og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi arbejder ud fra en teori om, at de to unge mænd ufrivilligt har indtaget et ukendt stof.

Politiinspektør Kim Kliver siger: - Vi ser på sagen med overordentlig stor alvor. Dels kan der være tale om, at ukendte gerningsmænd har puttet farlige stoffer i de to unges drinks, hvilket er helt uhørt, dels kan det jo bogstavelig talt være med livet som indsats, at man overhovedet indtager ukendte stoffer.

Han fortsætter: - Det er traditionelt store gå i byen-dage her mellem jul og nytår, og politiet går derfor ud med en advarsel om, at man skal være ekstra opmærksom på, hvad der sker omkring en i nattelivet. Lad være med at forlade dine drikkevarer og lad dem ikke bare stå på baren eller på et bord, hvor alle kan komme til dem. Og husk at være opmærksom på de kammerater og andre gæster, der er i byen, hvis der er nogen, der pludselig bliver rigtigt dårlige.

- Vi tjekker naturligvis overvågningskameraer fra stedet, ligesom vi skal tale med de medarbejdere, der har været på arbejde i nattelivet, men hvis der er nogen vidner, der har bemærket noget usædvanligt, hører vi gerne fra dem på tlf. 1-1-4, slutter Kim Kliver.

Det bliver nu undersøgt, hvilke stoffer der kan være tale om, at de to unge har indtaget, men der går nogen tid, inden resultatet af analyserne foreligger.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk