22. oktober 2018
Den lokale Bandidos-præsident sidder i øjeblikket varetægtsfængslet for både at planlægge et drabsforsøg samt handel med mindst 70 kilo hash. De blev solgt fra en lejlighed på Omøvej, hvorfra den 19-årige også har solgt hash. Billedet her stammer fra onsdagens ransagning af rockerborgen, som førte til anholdelse af den sidste person, som er mistænkt for at deltage i det nævnte drabsforsøg på Østre Ringvej. Foto: Niels Brande
Den lokale Bandidos-præsident sidder i øjeblikket varetægtsfængslet for både at planlægge et drabsforsøg samt handel med mindst 70 kilo hash. De blev solgt fra en lejlighed på Omøvej, hvorfra den 19-årige også har solgt hash. Billedet her stammer fra onsdagens ransagning af rockerborgen, som førte til anholdelse af den sidste person, som er mistænkt for at deltage i det nævnte drabsforsøg på Østre Ringvej. Foto: Niels Brande
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ti måneders fængsel for hashhandel, biltyveri og databedrageri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ti måneders fængsel for hashhandel, biltyveri og databedrageri
Næstved - 02. juni 2018 kl. 08:27
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var lagt op til en sag, som skulle strække sig over flere dage, men da en 19-årig mand fra Næstved erkendte langt de fleste af de 35 forhold, han var tiltalt for, kunne Retten i Næstved nøjes med at bruge fire timer på at få ham idømt ti måneders ubetinget fængsel.

arrow Læs også: Solgte 130 kilo hash for Bandidos på godt to år

Sjællandske skrev om den kortklippede 19-årig med et ellers meget uskyldigt udseende, da han 13. marts blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet. Dengang var han blevet taget på fersk gerning af politiet, da han sad i sin 18-årige kærestes køkken på Parkvej og var i færd med at veje hashklumper op til salg.

Han var i besiddelse af 86,5 gram hash, ligesom der blev fundet indpakningspapir fra yderligere 300 gram. Og det var langt fra første gang, den 19-årige blev snuppet i at sælge hash - det skete også 1. oktober, 19. oktober og 19. december sidste år.

Disse forhold indgik i fredagens retssag, der også handlede om særligt databedrageri og brugstyveri.

Eksempelvis brugte han på bare fire dage over 5000 kroner på mad til sig selv og to venner - der øjensynligt havde smag for pizza og burgere - ved hjælp af et dankort, som var affotograferet. Billedet havde han fået af en ven, påstod han i retten.

Dankortet blev også brugt til at bestille hotelværelser - som dog aldrig blev besøgt - et sommerhus, samt tre gange indgang og turpas til Tivoli.

For at komme rundt til de forskellige ting, benyttede den 19-årige sig ofte af stjålne biler. Nogle blev stjålet af ham selv, andre fik han overdraget af bekendte, og ved en enkelt lejlighed snuppede han selv nøglerne til sin svigermors Seat.

Den 19-årige blev også dømt for tyveri samt overtrædelse af både fyrværkeri- og våbenloven på grund af ulovlige kanonslag og knive. Den ene - en butterflykniv - fungerede også som nøgle til en af de stjålne biler, hvor tændingen var revet ud.

Den 19-årige blev dømt for at sælge hash fra flere forskellige lokaliteter i Næstved, alle gange hvor han var i bil. Men i et af tilfældene blev der solgt omkring 10 gram hash fra en lejlighed på Omøvej.

Lejligheden er omdrejningspunktet i en kæmpe sag om hashhandel, hvor blandt andet præsidenten for Bandidos i Næstved sidder varetægtsfængslet for handel med mindst 70 kilo til en værdi af omkring 3,15 millioner kroner. Ifølge sigtelsen overdrog den 34-årige præsident hashen til en 40-årig kvinde, som også er fængslet. Hun solgte det videre fra lejligheden på Omøvej.

- Jeg kender hende, og jeg kender godt lejligheden. Min bor har boet der, og jeg har været der for at ryge. Den pågældende dag kom jeg der for at passe hendes hund, fortalte den 19-årige fra vidneskranken og fortsatte:

- Nogen kom og spurgte efter hash, så jeg solgte mit eget. Jeg tænkte ikke over, om jeg måske skulle have en tilladelse.

Den 19-årige bekræftede, at han godt var klar over, at lejligheden var kendt for at være drevet af Bandidos.

Manden har ernæret sig som hashsælger et godt stykke tid, primært for at finansiere sit eget misbrug.

- Jeg røg mellem fem og otte gram hash om dagen, forklarede den tiltalte, der købte ind i plader på 100 gram hash, som han derefter solgte videre for en pris på 100 kroner for 1,4 gram.

Også hans 18-årige kæreste blev dømt for to tilfælde af hashhandel. Hun havde nægtet sig skyldig men havde altså 300 gram på sig, da hun blev stoppet i en bil på Holsted Allé sammen med kæresten. Hun blev også dømt for forholdet fra lejligheden, der førte til anholdelsen i første omgang.

Den 18-åriges rolle var dog ikke aktiv - hun havde snarere karakter af hjælper - og på grund af hendes unge alder, uplettede straffeattest samt gode personlige forhold - blandt andet at hun er i arbejde - endte det med en betinget dom på 30 dages fængsel til hende. Begge unge mennesker modtog deres domme.

arrow Tilstår hashhandel for millioner: Bandidos-præsident står bag
18. september 2018 kl. 05:56 Opdateret: kl. 16:54
arrow Robin sad ved siden af bandemedlem, der blev skudt: - Det var uhyggeligt
13. september 2018 kl. 13:55 Opdateret: kl. 11:55

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk