
Næstved: Det kører ikke ligefrem for taxabranchen.
Ingen skal køres hjem efter en hyggelig bytur med veninderne. Kørsel med skolebørn er lukket helt ned.
Formand for Næstved Taxa, Hans-Henrik Petersen, leger med sine børn på trampolinen i stedet at sidde bag rattet.
- Der er godt nok langt mellem snapsene, siger han.
Så længe corona-pandemien har sendt det meste af Danmark hjem, er der stille på Næstved Taxas kontor. Hans-Henrik Petersen har sendt sine fire chauffører hjem , men passer fortsat sine natte- og morgenvagter på kontoret. Chaufførerne er efter aftale med fagforbundet 3F sendt hjem på dagpenge med krav om genansættelse, når samfundet igen rejser sin efter Corona-pandemien
De seneste 10 dage har taxaformanden været ude og rulle sølle fem gange.
Hjælp på vej
Blandt de køreture, der trods alt stadig skal klares, er udbringning af take away og Flextrafik. De forholdsvis lange ture er med lodser, der skal køres til en havn i den anden ende af Sjælland.
Næstved Taxa er omfattet af to hjælpepakker.
Der er søgt om støtte for tab af omsætning og i næste uge sender Næstved Taxa en ansøgning om økonomisk håndsrækning til at kunne dække firmaets faste udgifter.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her