23. september 2018
Sognepræst Nete Ertner Rasmussen er på grund af bopælspligt fanget i præstegården i Everdrup, som ellers gør hende syg på grund af skimmelsvamp. Fotos: Niels Brande
gallery icon

Se billedserie

Sognepræst Nete Ertner Rasmussen er på grund af bopælspligt fanget i præstegården i Everdrup, som ellers gør hende syg på grund af skimmelsvamp. Fotos: Niels Brande
Foto: NIELS BRANDE
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syg sognepræst blev bedt om at rydde ud i indbo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syg sognepræst blev bedt om at rydde ud i indbo
Næstved - 14. april 2018 kl. 06:27
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er godt et år siden, sognepræst i Everdrup, Nete Ertner Rasmussen, første gang fortalte sin chef, provst Vagn Birk Jensen, at hun havde mistanke om, at der var skimmelsvamp i præstegården. Det skete i marts 2017.

arrow Læs også: Debat: Ingen fugt i min tid

Alligevel bor hun fortsat i præstegården, selv om hun har været syg gentagne gange, og den seneste måned har været indlagt to gange på Slagelse Sygehus med influenza og et så svagt immunforsvar, at det ikke kunne håndtere infektionen.

Provst Vagn Birk Jensen har dog indtil videre ikke fået Nete Ertner Rasmussen genhuset.

Siden han blev gjort bekendt med mistanken, er der holdt en række møder, ligesom præstegården to gange er blevet undersøgt for skimmelsvamp.

Vagn Birk Jensen hæfter sig ved, at der i den første rapport fra maj 2017 om det høje niveau af skimmelsvampe i præstegården står, at der er konstateret »en unormal sammensætning«.

Provstens mistænker, at skimmelsvampen kommer fra sognepræstens indbo og ikke bygningen.

- Der er forhold i boligen, der gør, at man måske ikke kan måle nøjagtigt, før man har fjernet de dele, siger provsten.

I efteråret aftalte han med Nete Ertner Rasmussen, at hun skulle fjerne en del af sit indbo, inden han ville lade en test fra eksempelvis Teknologisk Institut fastslå, hvorvidt der er skimmelsvamp i konstruktionen.

Selv om hun mener, det er noget pjat, og at skimmelsvamp slet ikke kan opstå i ens ting, men blot sætte sig der, ryddede hun i efteråret ud. Også selv om det kostede sygedage, fordi hun blev syg af at rode op i sagerne.

- Jeg sagde til provsten, at han måtte være klar på en del sygemeldinger under oprydningen, siger Nete Ertner Rasmussen.

Hun reducerede sit indbo med omkring en tredjedel i efteråret. Mellem 40 og 60 flyttekasser blev pakket sammen og opmagasineret. Det har ikke forbedret hendes helbred, men det kostede en del sygemeldinger.

Vagn Birk Jensen hørte ikke om oprydningen i efteråret, hvorfor han ikke har handlet. Det kom ham først for øre i sidste uge på et lukket menighedsrådsmøde, siger han.

- Den meddelelse har jeg først fået på menighedsrådsmødet. Der fortæller hun mig, at hun har bragt en tredjedel ud. Det er første gang, jeg får den meddelelse. Det betyder, at det giver mig en handlemulighed, siger Vagn Birk Jensen.

Nete Ertner Rasmussen er ikke enig i den udlægning.

- Han ved godt, at jeg gik i gang med at pakke sammen i efteråret, men det kan godt være, at det med en tredjedel først kom frem nu, siger Nete Ertner Rasmussen, der altså fortsat bor i præstegården, som gør hende syg.

arrow Provst: Hurtig beslutning træffes snart
15. april 2018 kl. 10:24 Opdateret: kl. 11:30
arrow Skimmelsvamp tvinger syg sognepræst til Norge
12. april 2018 kl. 06:15 Opdateret: kl. 15:29
arrow Sognepræst indlagt: Præstegård inficeret med fugt
07. april 2018 kl. 06:45 Opdateret: kl. 15:51

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk