20. februar 2018
Der blev kun købt for mindre beløb på kortet, således at koden ikke var nødvendig at kende.
Der blev kun købt for mindre beløb på kortet, således at koden ikke var nødvendig at kende.
Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sulten elev stjal lærers dankort og købte chokolade og kebab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sulten elev stjal lærers dankort og købte chokolade og kebab
Næstved - 14. februar 2018 kl. 11:46
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da en 15-årig elev i en specialklasse på en skole i Næstved opdagede en hel klasse forlade et lokale, så han sit snit til at gå i underviserens lommer og stjæle hendes dankort.

arrow Læs også: Tyvepar fik fat i dankort

Bagefter gik han først i et supermarked og købte slik og chokolade for 55 kroner og hævede 100 kroner over, inden han fik sig en kebab-menu til samlet 53 kroner.

Det har den unge mand netop erkendt ved Retten i Næstved.

Til gengæld nægtede han, at det var ham, som senere havde brugt 115 kroner på et pizzeria i Fensmark.

Han havde muligvis tabt kortet, så nogle andre måtte have brugt det, forklarede han.

I stedet for at straffe den 15-årige, blev sagens udgang, at der blev indgået en såkaldt ungdomskontrakt.

Den blev skrevet under i selve retssalen af den unge selv, hans værge, anklagemyndigheden og en repræsentant fra Næstved Kommune.

En ungdomskontrakt skrues individuelt sammen, og i dette tilfælde indebærer den blandt andet, at den 15-årige skal anbringes uden for hjemmet, at han skal igennem et socialpædagogisk tilbud, at han ikke må begå noget strafbart og ikke må ryge hash.

Overtrædes vilkårene skal han tilbage i retten, hvor han så vil blive idømt en passende straf.

Det er muligt at indgå kontrakter med unge, så de forhåbentlig kan undgå en kriminel løbebane, hvis de står til en sanktion under 30 dages fængsel. Kommunen skal være med på idéen og strikke kontrakten sammen.

- Det tjener et større formål at indgå denne kontrakt end at give en bøde. Det er ikke så tit, vi ser det, men vi gør det gerne, når muligheden er der, forklarer sagens anklager, Christina Lund Gregersen.

Ungdomskontrakter har som udgangspunkt en løbetid på et år.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk