20. februar 2019
Ejendomsmægler Sonny Johansen fra Nybolig Erhverv har solgt ejendommen på Grimstrupvej 133A til ejerne af Mian Steel, Michael Jensen og Anita Kreutzer. Foto: Helle Hansen
gallery icon

Se billedserie

Ejendomsmægler Sonny Johansen fra Nybolig Erhverv har solgt ejendommen på Grimstrupvej 133A til ejerne af Mian Steel, Michael Jensen og Anita Kreutzer. Foto: Helle Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stålfirma rykker fra Skælskør til Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stålfirma rykker fra Skælskør til Næstved
Opdateret 02. maj 2018 kl. 11:26
Næstved - 02. maj 2018 kl. 09:26
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er godt fem år siden, at H. Nielsen & Søn flyttede fra lokalerne ved siden af Susågåden i Næstved, men nu kommer der atter liv på stedet.

arrow Læs også: Nu rykker det i Næstved: Erhvervslivet buldrer frem

De nye ejere af Grimstrupvej 133A Mian Steel flytter fra Skælskør til Næstved, fordi de her har fundet velegnede lokaler, og samtidig er det på grund af omfartsvejen nemt at komme til for biler fra Tyskland, der kommer med stål til produktionen, og nemt at komme fra med varer til kunderne. Og så er her god udenoms plads, og der ikke så langt til og fra deres private bopæl i Skælskør.

- Vi har kigget mange steder, i første omgang den anden vej op mod Slagelse, men jeg faldt så over en ejendom i Stenstrup, fortæller Michael Jensen, som har firmaet Mian Steel sammen med hustruen Anita Kreutzer.

Da han holdt på adressen og ringede til ejendomsmægleren for at aftale nærmere, så var ejendommen allerede solgt.

- Men Sonny (Johansen, red.) var hurtig og sagde, at han havde en anden ejendom, som han synes, jeg skulle komme og kigge på og vi kunne mødes der om fem minutter. Havde han ikke gjort det, så var vi aldrig havnet her, siger Michael Jensen.

Mian Steel overtog ejendommen i går, den 1. maj, på firmaets 10 års fødselsdag. Mian står for Michael og Anita, og mens han har ansvaret for produktionen, står hun for alt det andet, som blandt andet er administrationen, personale og indkøb.

Der skal være højt til loftet, når der skal svejses og skæres i store stålkonstruktioner.

Mian Steel laver først og fremmest skræddersyede specialopgaver, og dem er der plads til i den store stålhal, som det lokale tømrerfirma H. Nielsen og Søn fik bygget i 2005.

I dag er her fire medarbejdere i Mian Steel og dertil hyres der så folk ind til de forskellige opgaver, så her som regel er otte-ti mand beskæftiget.

- Men vi vil gerne udvide med egne folk, og det er der plads til her, siger Anita Kreutzer, som også allerede har planer om et showroom i det lille værksted.

- Og vi har en del samarbejdspartnere i Næstved, så på den måde passer det også fint, siger hun.

- Det er så dejligt, at nogen kan bruge det, vi i sin tid har bygget, og i og med vi har haft det liggende i fem år er det mere glædeligt end vemodigt, at det nu er solgt, siger Bent Hartmann, direktør i bygge- og entreprenørvirksomheden H. Nielsen & Søn, som efter 47 år på Grimstrupvej i slutningen af 2012 flyttede til større lokaler på Lillemarken, da de havde brug for mere plads.

- Egentlig havde vi planlagt at bygge ud, men så så jeg tilfældigt at Ragn Sells havde sat deres ejendom til salg og så mulighederne i det, siger Bent Hartmann.

Siden har lokalerne på Grimstrupvej stået tomme hen bortset fra et par år, hvor de var lejet ud til naboen Susågården.

- Man kan ikke se, at de har stået tomme så længe, siger de nye ejere. Her har da også været varme på hele tiden, græsset er blevet slået og der er blevet kigget til det jævnligt.

Den første måneds tid skal Mian Steel bruge på lige at sætte stedet i stand, og så rykker firmaet ellers fra Skælskør til Grimstrupvej.

arrow DI-ros til Næstved
27. april 2018 kl. 08:30 Opdateret: kl. 07:14
arrow Skydiving på glasværket og mange andre ideer
10. april 2018 kl. 17:00 Opdateret: kl. 16:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk