21. maj 2018
Der blev tømt godt ud på hylderne, da der i sidste uge var ophørsudsalg med 20 procent rabat på de fleste varer i Spar i Blangslev. I fredags var det sidste åbningsdag. Tirsdag blev butikken erklæret konkurs. Foto: Anna Møhl
Der blev tømt godt ud på hylderne, da der i sidste uge var ophørsudsalg med 20 procent rabat på de fleste varer i Spar i Blangslev. I fredags var det sidste åbningsdag. Tirsdag blev butikken erklæret konkurs. Foto: Anna Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spar er ikke bare lukket - også gået konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spar er ikke bare lukket - også gået konkurs
Næstved - 26. januar 2018 kl. 09:30
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lukket og konkurs.

arrow Læs også: Borgermøde om lukket Spar

Normalt bliver virksomheden eller butikken lukket, så snart Skifteretten har afsagt dekretet om konkurs, men i tilfældet med Spar i Blangslev ved Næstved foregik det i omvendt rækkefølge.

Butikken lukkede i fredags, den 19. januar, og i tirsdags blev Blangslev Supermarked ApS så erklæret konkurs ved Skifteretten i Næstved.

Den udpegede kurator i sagen ønsker noget usædvanligt overhovedet ikke at sige noget som helst.

Men Skifteretten følger normalt kreditorernes ønske om kurator, hvis ellers kreditorerne er mødt frem ved mødet i Skifteretten, så heraf kan man konkludere, at det med meget stor sandsynlighed er Dagrofa, som har erklæret købmand Søren Pedersens selskab konkurs.

Den udpegede kurator, advokat Sune Sørensen fra Spektrum Advokater i Herning, optræder i hvert fald som kurator i rigtig mange sager med Spar-butikker, som er blevet erklæret konkurs.

Og Dagrofa, som har været leverandør til den selvstændige købmand, havde en del penge til gode i Blangslev.

Søren Pedersen har drevet Spar på Blangslevvej siden april 2016, og det første og eneste indleverede regnskab dækker perioden frem til 31. december 2016.

De knap otte måneder gav et underskud på små 900.000 kroner, og ved årsskiftet 2016/2017 var der ifølge regnskabet en gæld til Dagrofa på over 1 million kroner, en gæld til banken på knap 900.000 kroner og anden gæld inklusiv skyldig skat på godt 700.000 kroner.

Der er afgivet virksomhedspant på 1,6 mio. kroner, så kreditorerne har retten til aktiverne, som for et år siden først og fremmest bestod af varelageret.

Købmand Søren Pedersen har ifølge regnskabet betalt en forpagtningsafgift på 621.000 kroner om året.

For et år siden var der tvivl om, hvorvidt butikken kunne fortsætte, men budgettet viste, at det allerede i 2017 ville være muligt at lande på et nul-resultat og så få overskud de følgende år.

Da regnskabet for 2016 blev indleveret 31. maj sidste år, så budgettet ud til at holde, men det gjorde det altså så alligevel ikke.

Blangslev Supermarked ApS blev begæret konkurs den 11. januar, så her har Skifteretten været hurtig til at afsige dekretet.

Lokalrådet i Fladså er ved at planlægge et borgermøde om, hvordan lokale borgere kan hjælpe til i forbindelse med en eventuel genåbning af butikken.

Om det lykkes at finde en ny købmand, som vil overtage Spar på Blangslevvej 14, vides endnu ikke.

- Vi er stadig i gang med at undersøge muligheden for at finde en ny selvstændig købmand til butikken, siger butiksudviklingschef i SPAR, Brian Videbæk.

- Vi arbejder på at finde den helt rigtige person og har ikke sat nogen deadline for det, tilføjer han.

arrow Borgerne skal selv redde Spar-butik
24. januar 2018 kl. 09:28 Opdateret: kl. 08:20
arrow Svigtende omsætning lukker Købmandsgården
22. januar 2018 kl. 07:45 Opdateret: kl. 20:13
arrow Lyn-møde kan redde supermarked
20. januar 2018 kl. 11:07 Opdateret: kl. 11:08

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk