23. oktober 2021
Nyt liv begynder at pible op ad jorden, mens sidste års løvfald formulder. I skoven forenes liv og død, så hvorfor ikke indrette en skovbegravelsesplads i Borgnakkeskoven. Det har greve Carl-Christian von Scheel-Plessen ansøgt Næstved Kommune om. Foto: Niels Brande
gallery icon

Se billedserie

Nyt liv begynder at pible op ad jorden, mens sidste års løvfald formulder. I skoven forenes liv og død, så hvorfor ikke indrette en skovbegravelsesplads i Borgnakkeskoven. Det har greve Carl-Christian von Scheel-Plessen ansøgt Næstved Kommune om. Foto: Niels Brande
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spådom: Om fem år er der 20-25 skovgravpladser landet over

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Spådom: Om fem år er der 20-25 skovgravpladser landet over
Næstved - 25. marts 2019 kl. 15:32
Af Niels Brande

For godt 20 år siden begyndte fænomenet skovbegravelser at brede sig syd for Danmark, og i blandt andet Tyskland er skoven blevet et yndet sted at blive stedt til hvile.

arrow Læs også: De første er nu begravet i skoven

Det havde Preben Dalgaard, tidligere direktør i Sæby Fiskeindustri og i dag bosiddende i Luxembourg, set i både Schweiz, Østrig og Tyskland.

Den daværende begravelseslovgivning i Danmark var dog dengang stram, så i 2005 stiftede han foreningen Løvfald med formålet af lovliggjort skovbegravelser.

Idealismen tog med til Christiansborgs gange, hvor det til sidst lykkedes ham at overbevise politikerne om at ændre lovgivningen.

I 2008 trådte en ny begravelseslov i kraft, som rummede mulighed for skovbegravelser. Der skulle gå seks år, inden den første offentlige skovbegravelsesplads i 2014 åbnede i den kommunale Kohaveskov ved Odense. På de første fem år er mindst 132 urner nedsat i skoven.

I dag arbejder en lang række skovejere på at etablere lignende pladser. Blandt andre greven fra Saltø Gods og Anne Sophie Iuel, ejer af Petersgaard Gods ved Vordingborg. Ledreborg ved Lejre og Selsø ved Frederikssund er blandt de øvrige, der har projekter undervejs.

Sidste år åbnede Jannik Ahlefeldt-Laurvig, ejer af Stensballegaard ved Horsens, Danmarks første skovbegravelsesplads i privat skov.

Han er samtidig ejer af virksomheden Skovbegravelse ApS, som hjælper en række andre skovejere på vej.

- Det var en rigtig god idé, Preben Dalgaard havde, men har du ikke en skov, er udfordringen større, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig, om hvorfor det først nu for alvor er lykkedes at få gang i skovbegravelserne.

Han oplever, at kommuner landet over overvejende er positive over for idéen om gravpladser under træerne.

- Om fem år er der mellem 20 og 25 skovbegravelsespladser landet over, lyder hans bud på udviklingen de kommende år.

At der også er et forretningsmæssigt aspekt i skovbegravelser, lægger han ikke skjul på.

- Selvfølgelig bliver det gjort, hvor man skeler til økonomien, men det handler også om forankring i lokalmiljøet. De store gårde og godser har jo i forvejen personalet, infrastrukturen og gravemaskinerne til opgaven.

Borgnakkeskoven ligger mellem Næstved og Karrebæksminde. I den fjerne del af skoven har Carl-Christian von Scheel-Plessen, ejer af Saltø Gods og herunder Borgnakkeskoven, ansøgt Næstved Kommune om at anlægge en begravelsesplads i skoven.

Trafikstøjen fra Karrebækvej følger med ind i Borgnakkeskoven, hvor skovvejen nærmest symbolsk hurtigt forgrener sig.

Livet har mange valg, og i dette tilfælde går turen til højre, væk fra landevejen.

I skovbunden spirer nyt liv frem, hvor sidste års løvfald samtidig formulder. Død og liv forenes.

Suset fra trafikken afløses gradvist af andre lyde; fuglestemmer. Der er ikke just stille, men alligevel minder fuglenes kvidren i træerne om målet med skovturen - at finde et sted til den sidste ro.

»En skovbegravelsesplads er en skånsom og god måde at aktivere et ellers passivt aktiv, som en skov må siges at være«, skriver Carl-Christian von Scheel-Plessen i sin ansøgning.

Han kalder over for Sjællandske skovbegravelsen for et godt alternativ til kirkebegravelser. Det er noget særligt som menneske at kunne gå tilbage til naturen.

- Det er meget imødekommende over for det moderne samfund, siger Carl-Christian von Scheel-Plessen.

Som træerne strækker deres kroner, har mennesket alle dage rakt armene i vejret og råbt »hvorfor«, når døden har taget de kære. Råbt til Gud, til naturen, til altet og intet.

Døden er en konstant fjende, og mennesker søger steder at mindes deres kære efter døden. Skovbunden ved Karrebæk Fjord giver plads til alle konfessioner - og dem helt uden tro.

Fremme ved de udpegede træer, der snart kan komme til at lægge skygge til urnegrave, hakker en spætte huller i stilheden.

Som døden bryder livets regler, træder jeg nogle skridt væk fra stien og ind i den private skov mellem stammerne.

Efter de små 20 minutters gang fra parkeringspladsen er udsigten fra skoven over Karrebæk Fjord en lise for sjælen. Skovens fuglestemmer blander sig med fjordens kor, og en båd glider forbi langt ude på fjorden. Trafikstøjen er tæt på forstummet. Her er ikke fred, men der er ro.

Greve Carl-Christian von Scheel-Plessen bor til daglig i Tyskland, hvor han gennem en årrække har set skovbegravelsespladser vokse frem. Blandt andet hos naboen.

- Det er rasende populært og har været det de seneste 15 år, siger godsejeren.

Han mener, at de udpegede arealer i Borgnakkeskoven er velegnede til gravplads.

- Vi har et dejligt stykke skov lige ned til Karrebæk Fjord, og skoven er meget populær, siger greven og nævner blandt andet, at et ægtepar lod sig vie i skoven for få år siden.

Han er ikke ude på at konkurrere med kirkerne om at begrave de døde, men blot tilbyde et alternativ. Naturligvis mod betaling.

5900 kroner koster en urnegrav for en tiårig periode i Horsens Kommune, hvor Danmarks første skovbegravelsesplads sidste år åbnede i privat skov, og prisen bliver også i det leje ved Karrebæk Fjord.

Der er endnu ikke åbnet for booking i Borgnakkeskoven.

På vejen tilbage gennem skoven lufter Rikke Gotfred fra Herlev sin hund. Hun har sommerhus i Karrebæksminde, og hun kommer derfor tit i det lille skovstykke ved fjorden.

Hun er helt med på, at der kan etableres urnegrave i skovbunden.

- Så længe det ikke går ud over dyrelivet, og det ikke forstyrrer udsynet til naturen, er det fint. Jeg ville da gerne vælge sådan et sted her. Det er jo pragtfuldt med den udsigt, siger Rikke Gotfred og peger gennem skoven i retning af fjorden.

Begravelsespladsen vil blive fordelt på to arealer på samlet set 3,9 hektar skov.

Det er Teknisk Udvalg, som skal tage stilling til ansøgningen fra Saltø Gods. Formanden for udvalget, socialdemokraten Helle Jessen, har bedt forvaltningen om inden mødet at komme med flere detaljer omkring kommunens økonomiske engagement ved etableringen af en skovbegravelsesplads i privat skov.

Som myndighed bliver det nemlig kommunens ansvar at føre tilsyn. En opgave, som forvaltningen lægger op til, at skovejeren kan faktureres for, men Helle Jessen er opmærksom på, om kommunen risikerer et årelangt økonomisk engagement.

- Jeg tror, vi skal have en fordomsfri diskussion om skovbegravelsespladsen, og når vi ikke frem til at træffe en beslutning, må vi gøre det på et senere møde, siger Helle Jessen, som ikke har moralske eller etiske skrupler ved idéen om en gravplads for alle - med eller uden tro.

- Jeg er fundstændig ateistisk,siger hun.

Medlem Af Teknisk Udvalg for Venstre, Cathrine Riegels Gudbergsen, understreger, at hun ikke taler på vegne af partiet, men blot giver sin egen holdning til kende.

- Jeg synes, det er en fantastisk idé. Der er en særlig ro over kirkegårde, og det samme kan man finde i skoven, siger godsejeren, som ikke er afvisende over for at vælge skoven som alternativ til kirkegården.

Hun mener ikke, at en eventuel udgift for kommunen for tilsyn med gravpladsen skal stoppe ansøgningen.

- Selvfølgelig skal vi have alle kendsgerninger på bordet, men økonomi ved tilsyn skal ikke være et argument for et nej. Det svarer til de tilsyn, kommunen skal gennemføre med andre virksomheder, siger Cathrine Riegels Gudbergsen.

Hun ejer selv 175 hektar skov ved Broksø Gods, og selv om hun ikke har lyst til at have en begravelsesplads for mennesker der, har godsejeren tidligere overvejet, om skoven skal give rum til en dyrekirkegård.

Niels Kelberg fra Dansk Folkeparti vil til gengæld stemme imod en begravelsesplads i skoven nær Karrebæk. Herfra har han mange gode minder fra eksempelvisa jagt, og de skal ikke blandes med urnegrave.

- Det er jeg ikke tilhænger af. Jeg vil stemme imod, siger Niels Kelberg, som også hæfter sig ved, at det er en privat skov, og at de efterladte derfor kun må færdes ved gravene i dagtimerne.

I praksis etablerer og driver Saltø Gods gravpladsen med hjælp fra firmaet Skovbegravelse ApS. Næstved Kommune vil efter loven være ansvarlig for skovbegravelsespladsen og skal føre tilsyn. Regningen for årligt tilsyn kan kommunen dog efter indstillingen sende til godset.

Gravpladsen bliver kun for urner, og det bliver ikke umiddelbart synligt. Urnegravene ligger omkring 40-50 udvalgte træer, som nummereres, men derudover må kun løse skilte i skovbunden markere, hvor de enkelte urner sættes ned. Der kan være 10-15 urner omkring hvert træ, og foruden solograve kan familietræer og dobbeltgravsteder komme på tale.

Også godset Petersgaard er undervejs med en gravplads i Vintersbølle Skov ved Nyråd. Vordingborg. Det samme er blandt andre Ledreborg ved Lejre og Selsø nær Frederikssund.

arrow Udvalg siger ja til begravelser i skoven
06. marts 2020 kl. 19:11 Opdateret: kl. 13:51
arrow Begravet under bøgen
04. marts 2020 kl. 12:29 Opdateret: kl. 11:01
arrow Godsejer vil etablere skovbegravelsesplads
04. marts 2020 kl. 12:28 Opdateret: kl. 10:55
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk