25. juni 2019
Solcelleanlæg skyder op i landskabet. I Blangslev skal solcellerne gemmes væk bag levende hegn. Modelfoto: Kenn Thomsen
Solcelleanlæg skyder op i landskabet. I Blangslev skal solcellerne gemmes væk bag levende hegn. Modelfoto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sol på vej ud af vindens skygge: Ja tak til solceller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sol på vej ud af vindens skygge: Ja tak til solceller
Næstved - 01. februar 2019 kl. 07:33
Af Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skal laves en plan for, hvor der må placeres kæmpe solcelleanlæg.

arrow Læs også: 15.000 husstande kan få grøn strøm fra solcelleanlæg

Det mener Enhedslisten. Ligesom der er en plan for, hvor der kan stilles vindmøller op, ønsker Enhedslisten en tilsvarende for solceller.

De enorme anlæg er på vej frem og kan ende med at overskygge megamøllernes popularitet.

Byrådet besluttede tirsdag aften at sende et forslag om et solcellepark på Sneserevej øst for Blangslev i otte ugers høring.

Et areal på 67 hektar landbrugsjord - svarende til flere end 80 parcelhusgrunde - fyldt med solceller vil kunne producere grøn energi svarende til 15.000 husstande el-forbrug årligt.

- Vi er glade for, at der kommer i gang med solcelleanlæggene, som producerer en masse grøn strøm. Men vi ønsker en samlet plan for, hvor der er mulighed for at lave solcelleanlæg i hele kommunen, siger Thor Temte (EL).

Projektet er blevet filet en smule til. Blandet andet skal panelerne behandles, så man ikke bliver blændet af genskær og anlægget skal gemmes væk bag levende hegn. Desuden er der en såkaldt respektafstand på 100 meter til nærmeste bolig.

- For 25 år siden regnede folk ikke solceller for noget. Nu begynder anlæggene at fylde i landskabet, siger borgmester Carsten Rasmussen (S).

I foråret 2018 søgte Gavnø Gods om tilladelse til et en gigantisk solcellepark på 120 hektar nær Vejlø, Svenstrup, Rettestrup og Basnæs syd for Næstved.

Beboerne i området protesterede og den politisk opbakning mistede ligesom pusten. Lige nu ligger der en ansøgning om dispensation i Miljø- og Fødevareministeriet. Godset har foreslåët en ny placering i Nylandsmose, som er et tyndt befolket terræn syd for Gavnø. Mosen er inddæmmet fjord og her må der ikke stilles solceller op. Med mindre ministeriet giver dispensation.

Sagen er endnu ikke afgjort.
Der er borgermøde om solcelleanlægget i Blangslev den 20. februar klokken 18.30 i Tappernøje Forsamlingshus.

arrow Her skal der plantes solceller
21. januar 2019 kl. 08:01 Opdateret: kl. 15:55
arrow Lokalrådet klar til at drøfte solcellepark
25. januar 2018 kl. 15:51 Opdateret: kl. 11:28
arrow Ja til gigastor solcellepark
24. januar 2018 kl. 06:25 Opdateret: kl. 17:05
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk