Natten til søndag blev politiet kaldt til Nordre Farimagsvej i Næstved, hvor en mand gik oven på en bil, som holdt parkeret. Det var en 23-årig mand fra byen, og der var kommet buler i taget på bilen. Derudover var forruden trådt i stykker. Den 23-årige blev sigtet for groft hærværk, men han var meget opfarende, så for at få ro i området blev han anholdt og taget med til politistationen i Næstved.
Under kørslen i politibilen lykkedes det den anholdt at begå vold mod den ene politibetjent, og derfor blev han også sigtet for vold mod politiet. Den 23-årige virkede ude af balance og blev senere søndag kørt til behandling på sygehuset.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her