29. juli 2021
Arkitekt Poul Quist Hansen har tegnet stregerne til de nye boliger i Jernbanegade. Fremvisningerne begynder i næste måned. Foto: Anders Ole Olsen
Arkitekt Poul Quist Hansen har tegnet stregerne til de nye boliger i Jernbanegade. Fremvisningerne begynder i næste måned. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skriv dig op: Ventelisten er åbnet i Jernbanegade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skriv dig op: Ventelisten er åbnet i Jernbanegade
Næstved - 18. juli 2021 kl. 12:22
Af Kim Palm

En ny lejebolig lige i hjertet af byen.

De er hvad boligsøgende kan se frem til for i weekenden åbnede Boligselskabet Sjælland ventelisten til 46 almene boliger i Jernbanegade 12.

Byens gamle realskole er under fuld forvandling og 1. december er der indflytning i de nye almene boliger, der foruden hovedbygningen i Jernbanegade også tæller bagbygningen, der vender ud med Munkebakken.

Deadline 12. august

Du kan skrive dig op frem til 12. august. Det foregår ved at du skriver dig op på Boligselskabet Sjællands venteliste og gør dig aktiv på Skolens venteliste til en eller flere boliger. Herefter afhænger det af din anciennitet og antallet af opskrevne, om du modtager et boligtilbud.

Boligselskabet Sjælland regner med stor interesse for boligerne, der alle er i ét plan og forsynet med elevatorer. Det gør dem seniorvenlige, men også børnefamilier og singler har mulighed for at flytte ind i bymidten.

- Det har været udfordrende, men også sjovt. Ikke to af lejlighederne i Jernbanegade-bygningen er ens, fortalte arkitekt Poul Quist Hansen fra Casa-arkitekterne, da Sjællandske besøgte byggeriet for en måned siden.

Her er huslejen

Byens tidligere realskole er nemlig forsynet med en udvendig fredning. Derfor har den bevaret sit oprindelige udseende fra opførelsesåret i 1901.

Mens arkitekten er gået nænsomt frem i Jernbanegade-bygningen, der tæller 25 lejligheder, er Poul Quist Hansen gået anderledes håndfast til værks i bagbygningen, der tidligere husede kommunens IT-afdeling. Den tidligere så triste grå betonklods er næsten jævnet med jorden og op af betonfundamentet er i stedet skudt to smukke bygninger, forsynet med brune skærmtegl og med altaner, der vender ud mod Munkebakken og Rådhuset i Teatergade.

Huslejen begynder ved 2.700 kroner om måneden for de seks 1-værelseslejligheder, der er bygget direkte ind i Munkebakken og op til 9.500 kroner for de største på 114 kvadratmeter. De fleste af boligerne opererer med et huslejeniveau på 7-8.000 kroner, fremgår det af selskabets hjemmeside. De første fremvisninger begynder i næste måned.

Jernbanegade 12 er Boligselskabet Sjællands andet almennyttige projekt i Næstved. Det første var Klosteret på Præstøvej, der blev forvandlet til 33 almene boliger.

Forud for tidsplanen

Det er lokale håndværkere, der står bag byggeriet. H. Nielsen & Søn har gjort det godt og er forud for tidsplanen. Derfor garanterer boligselskabet, at boligerne er klar til indflytning 1. december.

Du kan skrive dig op til boligerne på hjemmesiden bosj.dk.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk