23. september 2021
Illustration: Mikael Nielsen. Saxoart
Illustration: Mikael Nielsen. Saxoart
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sig hvad du mener og stå ved det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sig hvad du mener og stå ved det
Opdateret 24. august 2021 kl. 20:14
Næstved - 24. august 2021 kl. 20:12
Af Provst Anna Kluge

OM AT SKIFTE MENING: Statsministre har gjort det. Borgmesteren har gjort det og i sidste uge også skolelærere.

I vores egen andedam har det fyldt rigtig meget, at det radikale byrådsmedlem Lars Hoppe Søe har gjort det for anden gang.

Kan vi stole på folk, der skifter mening?

I 2017 gik Lars Hoppe Søe (RV) til valg med budskabet om, at magten skulle tilbage til skolerne. Imidlertid blev han formand for børne og skoleudvalget, der i stedet centraliserede skolerne og dermed nedlagde en lang række skolebestyrelser og samlede det hele på en af kommunens store skoler.

Nu går Lars Hoppe Søe igen til valg med budskabet om, at magten skal tilbage til skolerne.

arrow Læs også: Arenaen tilbage til eliten
Når der ikke er andre muligheder, vender vi os ofte mod Gud eller en højere magt. Nogen af os tror - andre ikke. Men ofte spørger vi os selv, hvad er meningen, når vi mister, når livet føles uretfærdigt, eller når vi oplever afmagt.


Sjællandske har bedt provst Anna Kluge om at forklare meningen med nogle af de livsbegivenheder, vi udsættes for, og med Gud i ryggen vil hun hver uge forholde sig til en aktuel situation.

Ud fra et bibelsk synspunkt kan det faktisk være et tegn på, at man taler sandt, at man har omvendt sig og skiftet holdning.

Tag Jonas f.eks. Han vil under ingen omstændigheder gå Guds ærinde, og mener det så meget, at han er parat til at stå til søs som blind passager for at holde fast på sin beslutning.

Der skulle 3 dage til i hvalens mave, men så ombestemte Jonas sig også og tog opgaven som profet på sig. Hans ord er troværdige, netop fordi han først havde besluttet ikke at ville sige dem.

Et af de vigtigste eksempler på, at omvendelse kan være garanti for troværdighed, er fra det Nye Testamente. Her møder vi jøden Saul, som indædt forfølger de kristne.

Første gang vi hører om ham er i Apostlenes Gerninger, hvor han optræder ved steningen af den første kristne martyr. Det er ham, som passer på bødlernes kapper, mens steningen foregår. Det understreges, at Saul syntes "det var godt og rigtigt, at Stefanus var blevet stenet", og at han "deltog energisk i forfølgelsen af de kristne i Jerusalem.

Han gik fra hus til hus og slæbte afsted med både mænd og kvinder og fik dem sat i fængsel". Med en arrestordre i hånden rejser han til Damaskus for at arrestere alle "der havde sluttet sig til den nye tro, som de kaldte Vejen", (det var først senere betegnelsen "kristne" opstod) men kort før bygrænsen, hører han Jesus tale til sig.

Hans medrejsende hører ingenting, men Saul ændrer sig totalt efter den oplevelse. Han skifter navn til Paulus og bliver kirkehistoriens mest visionære missionær.

Han var en af de første, som forkyndte evangeliet også for ikke-jøder. Trods sin fortid regnes Paulus som en af de største forkyndere - ja, måske er det netop pga. sin radikale holdningsændring, at Paulus' forkyndelse af Kristus er særlig tillidsvækkende.

Mens han før handlede på baggrund af sin egen fejlagtige overbevisning, arbejder han nu for Guds interesser. Paulus udtrykker det selv sådan at: "Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig". Det er troværdigt og sandt, hvad Paulus siger, fordi han tidligere havde en voldsom egeninteresse i det modsatte synspunkt.

Men et er profeter, noget andet er almindelige folk, som politikere og du og jeg. Mens profeter netop ikke taler ud fra sig selv og egne interesser, men videregiver Guds ord, er vi andre henvist til at ytre vores egne holdninger og meninger.

Og her gælder andre idealer for troværdighed end omvendelser og radikale holdningsændringer.

I bjergprædikenen i Matthæusevangeliet strammer Jesus de hidtil gældende regler fra Det Gamle Testamente. Han siger: »I ved, at der står i loven: Du må ikke sværge falsk, og det, du sværger i Guds navn, skal du holde«. »Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge«. Og hvorfor må vi ikke det? Jo, fordi det kun er nødvendigt at sværge, hvis det, man siger, ikke holder hver gang.

Hvis man engang imellem siger et og gør noget andet, hvis man ikke er fuldstændig troværdig hele tiden, så er man nødt til at markere det, når man faktisk er til at stole på.

Sådan må det bare ikke være for de kristne, siger Jesus. Her skal det tværtimod gælde, at alt, hvad du siger, skal være til at regne med, hver gang: »Sig bare ja, når du mener ja, og nej, når du mener nej. Alt andet er forkert«.

Ja, så er det ikke mere indviklet - sig, hvad du mener, og stå ved det. Når ja betyder ja, og nej betyder nej, er samtale og samfund opløftende at være en del af.

arrow Pligt eller lyst til at arbejde
14. september 2021 kl. 14:28 Opdateret: kl. 14:28
arrow Det koster at tro
07. september 2021 kl. 15:33 Opdateret: kl. 15:33
arrow Lev med omsorg
31. august 2021 kl. 16:48 Opdateret: kl. 16:48
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk