14. november 2019
Fiskeri- og Bymuseet i  Karrebæksminde har lidt af hvert. Foto: Anna C. Møhl
gallery icon

Se billedserie

Fiskeri- og Bymuseet i Karrebæksminde har lidt af hvert. Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Det gule hus gemmer på historien om fiskerlejet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Det gule hus gemmer på historien om fiskerlejet
Næstved - 12. juli 2019 kl. 09:43
Af Tekst og foto: Anna C. Møhl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Museum. Galleri. Beboerhus.
Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum er det hele.

Takket være en flok frivillige håndværkere, blev Karrebæksmindes ældste hus renoveret fra tagryg til sokkel. Egentlig var den gamle materielgård dømt til nedrivning, indtil der blev sat en redningsaktion i gang.

Hele sommeren er der liv i bygningen.

Dels svinger turisterne forbi for at kigge på, hvad Karrebæksmindes historie er rundet af. Men også de skiftende udstillinger har stor interesse.

Hver uge skiftes udstillingen ud. I den sidste uge har Lars Kähler, Helle Jessen og Hans Christian Hansen udstillet keramik, akvareller og træarbejder i det gule bindingsværkshus midt i ferieparadiset. Lørdag tager brødrene Francis Bowie og Urban Steel over i det stråtækte galleri.

Udstillingerne er så populære, at formand for Karrebæksminde Fiskeri- og Bymuseum, Inge Eriksen, har kunstnere på venteliste. Sommeren er simpelthen ikke lang nok til alle de kunstnere, der vil udstille og sælge.

På 1. sal er der mødelokaler, som bruges af lokalområdets 13 foreninger.

På gulvet står en donation til museet af de mere usædvanlige. En lysekrone med sørøverskib, der har hængt på fiskerlejets kro. Den er mere sjælden end køn.

Kunsten for et foreningsdrevet bymuseum er at udvikle et grundigt, men også varieret bud på byens kulturhistorie.

Nogle vil donere, hvad de selv omfatter som uundværlige klenodier for et museum, men som ret beset ikke har interesse for den brede befolkning. Mange bymuseer bærer præg af, at det har været svært at sige nej til velmenende donationer. Man kan knapt nok komme rundt i lokalet.

Sådan er det ikke i Karrebæksminde. Der er god plads, så man kan gå på opdagelse i fiskerlejets fortid.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk