26. september 2021
- Jeg har hele tiden været af den overbevisning, at vi arbejdede hen imod en førtidspension, siger Elene Nielsen. Nu sidder hun der hjemme under den ti kilo tunge kædedyne, hun måtte kæmpe så ihærdigt for at få, da Næstved Kommune afviste hendes ønske. Foto: Jørgen C. Jørgensen
- Jeg har hele tiden været af den overbevisning, at vi arbejdede hen imod en førtidspension, siger Elene Nielsen. Nu sidder hun der hjemme under den ti kilo tunge kædedyne, hun måtte kæmpe så ihærdigt for at få, da Næstved Kommune afviste hendes ønske. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sagen om Elene: Klager over afgørelse og søger førtidspension

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sagen om Elene: Klager over afgørelse og søger førtidspension
Næstved - 16. juli 2018 kl. 20:51
Af Robert Andersen

Elene Nielsen er stadig chokeret over, at hun ikke blev indstillet til en førtidspension, og hun vil fortsætte kampen. Hun har fået hjælp af den tidligere jurist i Ankestyrelsen Jan Spangenberg, der nu er tilknyttet foreningen Jobcentrets Ofre, og de har besluttet at søge førtidspension omgående på det foreliggende grundlag, som det hedder. Det betyder, at Næstved Kommune inden tre måneder fra ansøgningen modtages skal have truffet en beslutning.

arrow Læs også: Kovending: Nu er Elene alligevel indstillet til førtidspension

I mellemtiden vil Elene Nielsen forsøge, at få Næstved Kommune til at omgøre rehabiliterings teamets afgørelse om, at hun skal i et foreløbigt fem-årigt ressourceforløb.

- Det er godt, de har fredet mig, men det stresser mig, at de kan indkalde mig til samtaler, siger hun.

Derfor ville hun hellere have haft førtidspension, hvor hun helt kunne få fred.

Elene Nielsen er ambitiøs. Hun mener, hun selv kan mærke, når hun er klar - om måske om fem, syv eller 10 år.

- Så er jeg stadig under 40 år. Måske jeg så kunne få et flexjob eller et almindeligt job eller en uddannelse. Jeg ville jo gerne være dyrlæge, siger hun.

Hun mener ikke, at det er realistisk, at hun vil få det bedre på ressourceforløbet. Hendes OCD og ADHD er velbehandlet. Det er PTSD-lidelsen ikke. Det bliver kun bedre, hvis hun får ro, mener hun.

- Min krop går tilbage til overlevelsesmode, som den var, da jeg var 12 år. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan klare det, siger hun.

Hun er bevilget et år med en psykolog halvanden time om ugen og socialpædagogisk støtte efter §85.

Arbejdsmarkedschef i Næstved Kommune Torben Bahn Petersen mener, at det ville være en fejl at tildele den unge kvinde en førtidspension og bare »parkere« hende. Det ville være trist, mener han.

- Det er en god afgørelse. Jeg synes, vi gør det bedste, selv om jeg ved, hun er skuffet, siger han om rehabiliteringsteamets beslutning i sagen om Elene Nielsen.

Torben Bahn Petersen mener, at rehabiliteringsteamets afgørelse giver Elene Nielsen mulighed for at komme sig stille og roligt og ikke at skulle føle sig presset til nye arbejdsmarkedsrettede tiltag fra jobcentrets side.

- Det giver tid til at arbejde med hende, siger han.

Nu skal de se fem år frem i samarbejde med Distriktspsykiatrien, der hører under Region Sjælland, og Torben Bahn Petersen mener, at det samarbejde bliver godt, da jobcentret har en medarbejder placeret i den såkaldte Integrerede Psykiatri. Han mener, at man er klar til at håndtere opgaven.

- Men jeg ved godt, at Elene er utålmodig, siger han.

arrow Elene-sagen: Jobcentret stiller fortsat krav efter 3191 timers behandling
08. september 2018 kl. 05:57 Opdateret: kl. 09:20
arrow Elenes sag må gå om - kommune erkender fejl
28. juli 2018 kl. 15:29 Opdateret: kl. 13:11
arrow Jobchef: Vi kræver det, vi mener, borgeren kan
23. juli 2018 kl. 11:17 Opdateret: kl. 11:17
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk