27. januar 2021
De mørke skyer trækker sammen om Elene Nielsen. Hun har opbrugt sine ressourcer, føler hun. Denne historie er det sidste nødråb. Foto: Anders Ole Olsen
De mørke skyer trækker sammen om Elene Nielsen. Hun har opbrugt sine ressourcer, føler hun. Denne historie er det sidste nødråb. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sagen om Elene: Det store svigt. Kapitel 3.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sagen om Elene: Det store svigt. Kapitel 3.
Næstved - 23. juli 2018 kl. 11:15
Af Robert Andersen

Jeg er knækket. Kommunen har fået ram på mig.

arrow Læs også: V-politiker: Det var på tide med førtidspension

Sådan skrev Elene Nielsen til Sjællandske en morgen.

Hun havde meldt sig syg fra sit nye praktiksted. Efter en nat med stressreaktioner og uden søvn.

Senere kom hun lidt mere oven på efter en mail fra sin jobkonsulent. Hun havde fået tilskud til transporten til praktikstedet - en bekymring mindre.

Sådan er det at være Elene Nielsen, og det kan jobcentret ikke håndtere. Man skal enten være syg eller rask, mener hun.

- Der er ikke plads til mig i det system, siger hun.

Inden vi finder ud af, hvor Elene Nielsen er i dag, træder vi lige nogle år tilbage i tiden.

Da Elene Nielsen fyldte 18 år, blev hun sat på gaden. Alderen smed hende ud af ungdomsboligen. Hun flyttede til København til sin daværende kæreste og var ikke længere Næstved Kommunes ansvar. Kæresten havde hun kendt, siden hun var 16 år.

Det var begyndt som et dybfølt kærlighedsforhold, hvor Elene Nielsen fandt sin egen seksualitet, men gled over i hverdag og kedsomhed.

Fortidens sorte mænd dukkede op, og hun kom ud i et forløb, hun senere fandt ud af bliver kaldt gentagetvang.

Elene Nielsens seksuelle adfærd blev mere og mere grænseløs med flere og flere tilfældige mænd, og til sidst blev det som om, hun genopførte fortidens overgreb, bag om ryggen på kæresten.

- Det blev nærmest en form for prostitution. Langsomt blev jeg mere og mere kold. Tingene skulle være vildere og vildere, fortæller hun.

Forholdet til kæresten sluttede i en blanding af skyld og skam.

Elene Nielsen ser tilbage på perioden med både glæde og sorg. Hun fik tæmmet nogle af sine dæmoner, men skabt nogle andre.

- Jeg kunne mærke, at jeg gik i stykker. Jeg var på vej til at blive prostitueret. Jeg tog en masse stoffer. Men jeg evnede at reflektere og komme ud af det, siger hun.

Ligesom hun formåede at kæmpe sig ud af det seksuelle misbrug og sit stofmisbrug på Møn.

I dag har hun det stadig svært med kærester, eller rettere kæresterne har det svært med hende.

- Er du klar over, hvor svært det er for en mand at have sex med sådan én som mig, siger hun på en gang aggressivt, følsomt og opgivende.

Det handler om senfølgerne af de seksuelle overgreb. Barndommens traumer ligger stadig og ulmer. På lur. Og pludselig er de der.

- Jeg har altid haft kærester fra gode og almindelige familier. De forstår ikke, hvad der sker med mig. Jeg er både et skrøbeligt barn og en voksen kvinde, siger hun.

Da hun fornylig forlod sin kæreste gennem flere end fem år, var det, fordi hun kunne se, han »døde« for øjnene af hende. Han skulle ikke gå ned, synes hun.

Hun var alene igen.
Den 26-årige kvinde med alle arrene fra barndommen er nu tilbage i Næstved og har været på kontanthjælp i over seks år.

Hun føler, at kommunen bare prøver at få hende flyttet over i kategorien af jobparate. Lige nu er hun en blandt de såkaldte aktivitetsparate, altså en af dem der har andre problemer end »bare« at mangle et arbejde.

- De forstår mig ikke. Mon de overhovedet kender min historie, siger hun.

Elene Nielsen fortæller, at hun det seneste år har haft ni sagsbehandlere. Den sagsbehandler hun har nu, er en af dem hun havde tidligere, og som i mellemtiden er kommet tilbage fra barsel. De mange sagsbehandlere kender hende ikke og har det med at misforstå hendes signaler.

- Jeg har det skidt, selvom jeg sidder og er pæn i tøjet, siger hun.

Hun mener, at Næstved Kommune skulle have sat ind, da hun blev 18 år. Så havde hun været i arbejde nu. Det er hun ikke. Så langt fra.

Nogen vil måske mene, at en indsats i børnehavealderen havde hjulpet endnu mere.

Mens hun boede i ungdomsboligen, fik hun næsten fuldført en HF-eksamen, men hun knækkede under presset ved de afgørende eksaminer og den igangværende retssag, hvor en mand i landsretten senere blev dømt for at misbruge Elene Nielsen seksuelt.

- Der er så mange svigt, at de seksuelle overgreb næsten er det mindste, siger hun.

Hun fungerer bare ikke godt under pres. Det åbner en direkte port til fortiden, og det forstår de ikke på jobcentret, mener hun.

Elene Nielsen føler, at jobcentret mangler tillid til hende. De tror ikke, hun kan noget, men hun er overbevist om, at hun kan noget andet, og at hun nok skal få succes.

- Jeg forventer ikke, at de redder mig. Jeg forventer, at de hjælper mig. Jeg har ikke en familie og en far og mor, der kan hjælpe mig. Støtte og vejlede mig, siger hun, mens stemmen knækker over og tårerne får frit løb.

Hun samler sig hurtigt og undskylder.

Elene Nielsen har fået hjælp, især af sin faster og onkel, men det er ikke det samme. Og overgrebne fra barndommen er ikke noget, man taler om i familien.

Hun vil have sat fokus på problemet - ikke kun sit eget - men på hele problematikken om voksne med senfølger af seksuelle overgreb.

- Det er et desperat råb om hjælp. Jeg kan ikke blive ved med at være fanget i det her system, siger hun.

Hun frygter hele tiden, at jobcentret vil presse hende ud i et 37-timers job. Hun frygter et nyt nederlag. Det gælder hele tiden om at få hende op i timer, når hun er i praktik, synes hun.

Hun stoler ikke på nogen. Ni sagsbehandlere på et år betyder, at man ikke får ordentlige relationer. Elene Nielsen må igen og igen fortælle sin historie for ingen kan nå at læse hendes sag.

På det sidste har hun mistet modet. Hun spiser næsten ikke og har tabt sig 25 kilo på under et år.

Elene Nielsen lider i dag af senfølgerne af sine oplevelser i barndommen. Hun har PTSD og borderline.

Hun er netop blevet diagnosticeret med ADHD, og hun har selv mistanke om, at hun altid har lidt af autisme. Det er handicaps, påpeger hun, men der er ingen autisme diagnose.

Hun er tilknyttet den Integrerede Psykiatri i Næstved, men har ikke talt med dem i næsten halvandet år. Før nu.

- Efter jeg fik min gamle sagsbehandler tilbage, har vi været til to møder, siger hun.

Der kommer bare ikke noget ud af møderne. De sidder der alle.... Alle der skal hjælpe, men der sker ikke en skid, slår hun fast.

Nu er hun henvist til Næstved Ressource Center igen og har fået en ny jobkonsulent. Hun er begyndt i et års jobpraktik.

De seneste tre år har hun været i forskellige praktikforløb, uden at der er kommet en afklaring.

Elene Nielsen har svært ved at se, hvad det skal nytte.

- Hvad er formålet? Er det ressourceforløb eller fleksjob? Bliver det ressourceforløb, begår jeg selvmord, siger hun pludseligt med et totalt udtryksløst ansigt.

Hun vil allerhelst have hjælp til at få sin egen virksomhed som alternativ behandler sammen med supplerende kontanthjælp.

- Så er der nogen, der kan gribe mig, hvis jeg falder, siger hun.

Reelt set er det ikke en mulighed, og det ved Elene Nielsen godt. Hun mangler kræfterne.

- Det er et naivt håb, der hjælper med at holde mig i live, siger hun.

Der er aldrig nogen, der har grebet Elene Nielsen, når hun faldt.

Det sker ikke på jobcentret. Som det heller ikke skete hjemme hos mor og far. I vuggestuen og børnehaven. I skolen eller på Børne- og Ungecentret. Eller i plejefamilien.

Alle stod de med ryggen til. Ingen ville se Elene Nielsen falde.

Hun har samlet sig selv op med hjælp fra de få - blandt andre en faster og onkel.

Nu er der ikke mere at give af, og hun føler, at alle skubber hende tættere og tættere på kanten af den afgrund, hvorfra, hun ved, hun ikke kommer op igen.

Det er nu Elene Nielsen skal gribes. Næste gang er der ikke nogen at gribe.

- Alle har svigtet, siger hun.

Dette var det sidste kapitel om Elene Nielsens liv, der blev bragt i Sjællandske i november, men fortællingen fortsætter.

arrow Nu har Elene fået førtidspension
04. november 2018 kl. 06:55 Opdateret: kl. 16:53
arrow Sagen om Elene: Det store svigt. Kapitel 2
23. juli 2018 kl. 10:41 Opdateret: kl. 10:42
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk