24. oktober 2021
Det er lyskrydset her, der helt umotiveret skifter til rødt, selvom der ikke er en bil i nærheden på Gartnervej ved Billigblomst og BonBon-Land. Vejdirektoratet beklager fejlen, der formentlig står på de næste to til tre uger. Privatfoto
Det er lyskrydset her, der helt umotiveret skifter til rødt, selvom der ikke er en bil i nærheden på Gartnervej ved Billigblomst og BonBon-Land. Vejdirektoratet beklager fejlen, der formentlig står på de næste to til tre uger. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rødt lys på trafikeret pendlerstrækning: Vejdirektoratet beklager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rødt lys på trafikeret pendlerstrækning: Vejdirektoratet beklager
Næstved - 24. september 2021 kl. 04:43
Af Kim Palm

Ikke en bil i nærheden og lyssignalet skifter alligevel til rødt.

Det er den situation der har ramt de bilister, der hver dag kører på Rute 54 mellem Næstved og Rønnede, hvor lyskrydset ved BonBon-Land og Billigblomst helt umotiveret skifter til rødt og stopper flowet i trafikken på den tæt trafikerede pendler-strækning.

Hvad sker der?

Claus Lücking er en af mange pendlere, der har undret sig over at lyssignalet skiftede til rødt og han derfor skulle holde for ikke-eksisterende trafik midt i Holme-Olstrup.

- Onsdag kom jeg kørende ved 19-tiden om aftenen, hvor lyssignalet atter skiftede til rødt, selvom der hverken var fodgængere eller biler, der skulle over vejen. Derfor svingede jeg ind på parkeringspladsen ved Billigblomst og gav mig til at filme lyskrydset. Og ganske rigtigt, efter få minutters trafikafvikling skiftede signalet til rødt for os, der kører på Næstved-Rønnede vejen og grønt til dem, der kommer fra BonBon-Land og Billigblomst, selvom der ingen trafikanter var at se, fortæller Claus Lücking.

Her er forklaringen

Næstved-Rønnedevejen er en statsvej og det er Vejdirektoratet, der har ansvaret for trafikafviklingen og lyskrydsene på strækningen. Ingeniør i Vejdirektoratet Jens Schegel forklarer fejlen sådan her.

- I forbindelse med noget asfaltarbejde i Holme-Olstrup er de spoler, der ligger i vejen, desværre blevet fræset i stykker. Samtidig er vi undervejs med at skifte signalet ved Billigblomst og BonBon-Land til radarstyring. Her har vi haft nogle udfordringer, som desværre har ramt bilisterne på strækningen og derfor skifter signalet til rødt. Og selvom det virker umotiveret, så bliver bilisterne nødt til at stoppe for rødt lys, siger Jens Schegel.

Vejdirektoratet forventer at fejlen er udbedret om to til tre uger.

- Vi ved det er til gene for bilisterne, så vi arbejder hårdt på at få udbedret fejlen, siger Jens Schegel.

De seneste trafiktal viser, at strækningen mellem Næstved og Rønnede hver dag benyttes af 18.600 biler. Det seneste transportforlig lover motorvej til Næstved med byggestart i år 2026. Dermed vil motorvejen formentlig først være køreklar i år 2031.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk