29. oktober 2020
Hvis ellers man godt kan lide at gå i genbrug, så skulle der lørdag den 3. oktober være gode muligheder for at få suppleret lidt op i garderoben, når Hello Vintage for første gang kommer til Næstved. Pressefoto
Hvis ellers man godt kan lide at gå i genbrug, så skulle der lørdag den 3. oktober være gode muligheder for at få suppleret lidt op i garderoben, når Hello Vintage for første gang kommer til Næstved. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Retrotøj på Maglemølle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retrotøj på Maglemølle
Næstved - 28. september 2020 kl. 07:30
Af Helle Hansen

DGI Byen i København, Spinderihallerne i Vejle, Musicon i Roskilde og fænglset i Horsens. Snart står også Maglemølle i Næstved på listen over, hvor Hello Vintage holder deres store kilomarkeder med vintagetøj.

arrow Læs også: Teaterkoncert giver underskud: Søger om kommunalt tilskud

Lørdag den 3. oktober slår de nemlig dørene op for deres første kilomarked i Næstved, og direktør på Maglemølle Søren Hansson er spændt på at få det nye event til den gamle papirfabrik:

- Jeg synes da, det er sjovt, at nogle ovre ved Århus har fået øje på os, siger Maglemølle-direktøren.

Vej-selv-tøj

Hello Vintage har base i jyske Rønde nær Århus og drives af ægteparret Frederik og Louise Trillingsgaard-Madsen, som samarbejder med indkøbere rundt omkring i Europa og USA.

De indkøber genbrugstøj i tonsvis og sælger det videre på markeder efter samme princip som vej-selv slik. Dog er kiloprisen højere på tøjet, 250 kroner kiloet.

Hvornår har du sidst vejet dit tøj? Hvis man er lidt i tvivl om hvor meget tøj, der går på et kilo, så er det ifølge parret bag typisk fire-seks stykker tøj.

- Målgruppen er de unge på 15-25 år, siger Søren Hansson, men andre vil ganske givet også kunne finde et eller andet spændende blandt de 2,5 tons tøj.

Derfor Maglemølle

Parret bag Hello Vintage har siden 2016 levet af deres hobby, nemlig genbrugsting og -tøj.

Tøjet bliver solgt via markeder som det på Maglemølle samt gennem deres nye webshop. At de nu kommer til Maglemølle skyldes en anbefaling fra nogle unge gutter, som - hvis ikke coronaen var kommet på tværs - skulle have arrangeret street food marked her.

- Som et sted med iværksætteri, bæredygtighed og små virksomheder, der støtter andre små virksomheder, så er det jo et sted med sjæl, siger Louise Trillingsgaard-Madsen om Maglemølle.

Her bliver omkring 44-45 stativer med tøj og dertil nogle borde. Det vil være muligt at finde alt fra vintagekjoler og nederdele til denimjakker og -jeans, baseballjakker og sjove T-shirts.

- Og vi plejer altid at lave nogle sjove stativer ind imellem. Vi har haft et stativ kun med pastelfarvede underkjoler fra 1950erne, og en anden gang et stav kun med polkaprikket tøj, nævner hun.

- Vi går efter det, der er trenden. Lige nu er det meget enkle bukser og sweatshirts samt T-shirts med sjove print, siger Louise Trillingsgaard-Madsen.

Fire timer

Vintagemarkedet er åbnet fra klokken 12-16.

- Otte frivillige, som bakker op om genbrugsidéen kommer og hjælper med at sætte op og pakke ned, så vi sætter det hele op på fire timer og pakker ned på halvanden, siger hun, der altid selv står ved kassen.

Hvis man er et mærkedyr, er det en god idé at komme fra start af, men der bliver fyldt op løbende hele eftermiddagen, lyder meldingen fra Hello Vintage.

arrow Flygtningeby på vej væk - nu skal der bygges boliger
27. september 2020 kl. 07:22 Opdateret: kl. 16:36
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk