20. februar 2018
Den gamle landsbyskole på Kirkebakken i Karrebæk er bevaringsværdig. Foto: Næstved Kommunes lokalplan
Den gamle landsbyskole på Kirkebakken i Karrebæk er bevaringsværdig. Foto: Næstved Kommunes lokalplan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Privatskole er tilbage i gammel landsbyskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Privatskole er tilbage i gammel landsbyskole
Næstved - 26. maj 2016 kl. 18:10
Af Mogens Lorentzen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den tidligere landsbyskole i Karrebæk skal nu indrettes til privatskole. Det kræver en ny lokalplan, og den er på vej til borgernes godkendelse.

I aftes sagde byrådet ja til at sende planen i høring, og på det første møde i august kan planen endeligt godkendes. Hvis der ikke kommer for mange indsigelser.

Det er en forældregruppe, der står bag oprettelsen af Karrebæksminde Privatskole. Siden efteråret 2015 har forældrene ledt efter velegnede lokaler. De startede med den tidligere lejrskole, men gik bort fra ideen og forsøgte i stedet at leje den tidligere fritidsklub Smakken, som ejes af Næstved Kommune. Byrådet sagde nej til forældrene, der igen er vendt tilbage til den gamle landsbyskole.

Ny lokalplan

Området omkring Kirkebakken 8 er udlagt til boliger og liberale erhverv. Derfor kræves en ny lokalplan, hvis bygningerne skal være skole. Høringsperioden er otte uger, og undervejs holdes et borgermøde.

- Det er gået meget stærkt. I april sagde udvalget ja, og nu er forslaget klar. Det er vist aldrig før gået så hurtigt med en lokalplan, siger formanden for ejendomsudvalget, Daniel Lillerøi (S).

Bygningerne på Kirkebakken har tidligere været landsbyskole. Det var grev Plessen på Saltø, der helt tilbage i 1830 opførte en skole i Karrebæk.

Den fungerede som privatskole med omkring 85 elever i perioden til 1920, hvorefter daværende Karrebæk sogneråd stod for driften. I 1939 blev centralskolen indviet, og siden har den tidligere gulkalkede bygning fungeret som lejrskole. Den ejes af Københavns Kommune.

Pavilloner opstilles

Lokalplanen giver mulighed for, at der etableres skole i de eksisterende bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige.

Det betyder, at ved renovering skal deres særpræg bevares. Men der er ikke plads nok, så forældrene vil opstille flere undervisnings-pavilloner.

I lokalplanen slås fast, at ny bebyggelse og pavilloner skal placeres nord for den eksisterende bygning.

Der holdes borgermøde onsdag den 22. juni.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk