

Se billedserie
Han er kæreste med Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen. Hun er socialdemokrat og kristen.
Jacob Mark har været modsætningen. Hans politiske historie begyndte i 2009, da han blev valgt ind i Køge byråd som den yngste nogensinde.
Seks år senere blev han valgt til folketinget med sit partis næsthøjeste stemmetal og i 2016 blev han gruppeformand i en alder af 24 år - helt uden fortilfælde.
Den succesfulde politiker har været forbi Maries Rum i kælderen under Rønnebæksholm, og på fredag kan man lytte til en helt særlig samtale med den lokale sognepræst i Rønnebæk Christine Pihl.
Rasmus Birkerod er ordstyrer, når Jacob Mark fortæller om sit forhold til tro.
Han er vokset op i en socialistisk familie, hvor Gud ikke fyldte. Hans mor mente, det var ok, hvis han ikke deltog i skolens julegudstjeneste.
Jacob Marks morfar var inspireret af Marx og så religionen som opium for folket.
Alligevel fandt Jacob Mark allerede som barn ud af, at han troede på noget og var især optaget af forholdet mellem godt og ondt.
Omkring konfirmationsalderen konkluderede han, at der var så meget ondt i verden, så der ikke kunne være tale om en Gud, derfor blev unge Jacob ikke konfirmeret som sine kammerater.
Senere i livet - midt i den tid, hvor karrieren fyldte mest, begyndte Jacob Mark at føle sig utilstrækkelig over for sin familie. Han arbejdede hele tiden, og fik tanker om, at han ikke ville have familien altid.
Barndommens religiøse overvejelser vendte tilbage, og tvivlen blev så stærk, at han ringede til sin sognepræst, som inviterede ham på kaffe.
De talte en time. Jacob Mark blev bekræftet i, at folkekirken har vide fortolkningsrammer, og herefter lod han sig døbe i 2019. 27 år gammel.
- Nu er jeg ikke bange for at dø længere. Døden er for mig ikke sort.
Sådan kan man høre Jacob Mark udtale sig fra Maries Rum. Podcasten kan høres på Podimo, Spotify og www.mariesrum.dk fra på fredag.
Maries Rum er også på Facebook og Instagram: maries_rum.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her