27. oktober 2020
I starten af november efterlyste politiet disse to mænd, der tilbage i september kastede en musten gennem et vindue på Mina Hindholm Efterskole ved Fuglebjerg. Efterlysningen har ført til, at politiet nu har en kraftig formodning om, hvem de to på billedet er. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
gallery icon

Se billedserie

I starten af november efterlyste politiet disse to mænd, der tilbage i september kastede en musten gennem et vindue på Mina Hindholm Efterskole ved Fuglebjerg. Efterlysningen har ført til, at politiet nu har en kraftig formodning om, hvem de to på billedet er. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet tættere på opklaring af racistisk hærværk på efterskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet tættere på opklaring af racistisk hærværk på efterskole
Opdateret 15. december 2016 kl. 08:52
Næstved - 15. december 2016 kl. 08:45
Af Mia Than West

Det er nu fire måneder siden, at den muslimske efterskole ved Fuglebjerg, Mina Hindholm, første gang blev ramt af groft hærværk. Først nu har politiet fået konkrete spor at gå efter. Det fortæller leder af lokalpolitiet i Næstved, Peter Haslund.

arrow Læs også: Muslimsk efterskole er lukket på grund af for lavt elevtal

- Vi har ikke anholdt nogen endnu. Vi er tæt på at skulle have fat i nogen. Vi har fået nogle interessante henvendelser, som vi i øjeblikket arbejder med, siger lederen af lokalpolitiet.

- Oplysningerne er så interessante, at vi skal ud at tage fat i folk. Det bliver inden for den nærmeste fremtid. Om det bliver i denne uge eller i næste uge, ved jeg ikke, uddbyber Peter Haslund overfor avisen.

I starten af november frigav politiet en overvågningsvideo og billeder af de to gerningsmænd, som står bag det seneste hærværk, der blev begået den 20. september om aftenen. Videoen viser en knallert, der svinger ind på gårdspladsen på Hindholmvej 19 og kører en runde, før de to passagerer stiger af. Føreren af knallerten tager en mursten ud af køretøjet og går direkte hen og kaster den mod et kældervindue, der smadrer.

På videoen ses det, at flere af efterskolens elever kommer ud og forsøger at standse knallerten, men de to gerningsmænd slipper væk. Det er i forbindelse med efterlysningen af de to gerningsmænd, at politiet nu har fået flere henvendelser, der muligvis kan føre til en opklaring, selv om det er svært umiddelbart at genkende personerne ud fra billeder og videoovervågning. Derudover har politiet også fået svar på de tekniske undersøgelser fra murstenen.

- Der er noget brugbart DNA. Det er ikke noget, der matcher det, vi har i vores system. Men det er et vigtigt spor i sagen, fastslår Peter Haslund.

Mina Hindholm Efterskole har i løbet af august og september - af flere omgange - været udsat for det, som politiet betegner som politisk motiveret hærværk. Første episode fandt sted natten til torsdag den 11. august. Her blev der med spraymaling skrevet hadske budskaber som »Fuck Islam« og »Islam ud af DK« flere steder på skolens mure, træværk og vinduer. Der blev desuden malet Nazi-lignende tegn på flere ruder.

Siden har der inden for kort tid været yderligere to episoder ved efterskolen. Der er blevet affyret flere ulovlige kanonslag blot få meter fra den bygning, hvor elever og ansatte ligger og sover. Og en gruppe af efterskolens elever er blevet passet op og truet af et par unge drenge på knallert på vej fra busstoppestedet på Næstved Landevej og til efterskolen på Hindholmvej.

Politiet har en formodning om, at det er de samme gerningsmænd, der står bag alle episoder på efterskolen.

arrow Opfordring til elever: Vis respekt for hinanden uanset religion
02. november 2017 kl. 11:20 Opdateret: kl. 08:41
arrow Muslimsk efterskole får færre elever
23. september 2017 kl. 18:30 Opdateret: kl. 15:35
arrow Politiet offentliggører foto af gerningsmændene bag skolehærværk
06. november 2016 kl. 11:16 Opdateret: kl. 16:51
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk