31. juli 2021
John Frandsen er langt fra imponeret over asfaltarbejdet på Brombærvej og Slåenvej. Fotos: Anna C. Møhl
gallery icon

Se billedserie

John Frandsen er langt fra imponeret over asfaltarbejdet på Brombærvej og Slåenvej. Fotos: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Patchwork: Beboere er stærkt utilfredse med veje og fortove

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Patchwork: Beboere er stærkt utilfredse med veje og fortove
Næstved - 25. oktober 2020 kl. 19:41
Af Anna C. Møhl

Skulle det være et asfalteret fortov?

arrow Læs også: Frygter alvorlige ulykker: Politikere vil begrænse brugen af denne type vejbelægning

Det retoriske spørgsmål kommer fra John Frandsen, der bor på Slåenvej i Grimstrup-kvarteret i den vestlige del af Næstved.

Siden april har gravemaskiner og landmålere kørt rundt på kvarterets villaveje, mens der er blevet lagt fjernvarme og regnvandsledning. Rørene ligger nu, hvor de skal. Men alt er ikke fryd og gammen i villakvarteret.

Ud over støj, støv og smat, så er der stor utilfredshed med asfalteringen.

- Jeg angriber på ingen måde asfaltarbejderne for det arbejde, de har lavet. De har virkelig gjort sig umage for at levere et så godt stykke arbejde som muligt. Vi beboere føler os i den grad kørt over, og vi har været nogle godtroende fjolser, der troede, at de skader, der blev påført vores fortov, ville blive udbedret, siger pensionisten John Frandsen.

Asfaltgødning

Kigger man ned ad Brombærvej og stikvejen Slåenvej ser asfaltarbejdet temmelig lemfældigt ud.

I John Frandsens forhave har roserne fået en ny slags gødning i form af små, sorte kugler af asfalt. De tilsvarende asfaltkugler ligger hist og pist på vejen, som om fejemaskinen har givet fortabt.

Men for John Frandsen er det største problem, at vejen og fortovet ligner et patchworktæppe af ny og gammel asfalt, revner, grus og huller.

- Jeg er vældig tilfreds med at have fået fjernvarme, men at aflevere vejen i denne stand er urimeligt, siger John Frandsen.

Dårlig kommunikation

Peter Hougaard, direktør i NK-Forsyning og ansvarlig for at lægge regnvandsledninger ned i Grimstrup-kvarteret, er klar over, at ikke alle beboere er tilfredse. Han mener, at der er tale om dårlig kommunikation.

- Vi skal fra starten være bedre til at kommunikere, hvad man kan forvente. Og det er ikke en nyasfalteret vej. Vi reetablere, der hvor vi har gravet. Man bytter ikke til nyt, forklarer han.

Samme budskab kommer fra Jens Andersen, direktør i Næstved Fjernvarme.

- Vi gør det ypperste vi kan, men beboerne får ikke en helt ny vej, siger han.

Der er det helt særlige med flere af vejene i kvarteret er, at de er private fællesveje uden grundejerforeninger.

Det betyder i praksis, at der ikke nødvendigvis er nogen, der i fællesskab sparer sammen til vedligeholdelse af vejene.

John Frandsen erkender da også, at inden gravearbejdet begyndte, så vejen ikke alt for godt ud.

Overdommer

Som vejmyndighed er det Næstved Kommune, der er overdommer på, om asfaltarbejdet kan godkendes eller ej. Inden asfalten brækkes op, gennemfotograferes veje og kantsten som en slags dokumentation for tingene tilstand.

Morten Toft Hansen, chef for Park og Vej, er klar over, at nogle beboere har skyhøje forventninger til vejens standard, når asfalten reetableres.

- Man kommer ikke uden om, at når er der større gravearbejder, så ser vejene ikke ud som før, siger han.

arrow Stormøde om motorvejen gennemføres trods corona
23. november 2020 kl. 21:30 Opdateret: kl. 11:16
arrow Opråb fra virksomhed: Det er nu eller aldrig
07. oktober 2020 kl. 18:00 Opdateret: kl. 09:54
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk