21. oktober 2020
Sognepræst Benedikte Brisson læser her en andagt højt, som hun filmede hjemmefra for nogle uger siden. Privatfoto
Sognepræst Benedikte Brisson læser her en andagt højt, som hun filmede hjemmefra for nogle uger siden. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Påskegudstjenester i kirken aflyst: Præster transmitterer på Facebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Påskegudstjenester i kirken aflyst: Præster transmitterer på Facebook
Næstved - 01. april 2020 kl. 22:07
Af Mia Than West

Påsken regnes som kristendommens vigtigste højtid. Her mindes Jesu død og opstandelse. Højtiden, der trækker mange i kirkerne, fejres traditionen tro både Skærtorsdag, Langfredag, påskedag og 2. påskedag.

arrow Læs også: Optimisme i menighedsråd efter valgaften

I år bliver fejringen dog noget anderledes. Som følge af den igangværende corona-pandemi har Folkekirkens biskopper aflyst alle gudstjenester - bortset fra dåb, vielser og begravelser/bisættelser - frem til 13. april. Påsken skal derfor fejres uden at kunne samles i kirkerne.

- Vi kommer ikke til at holde gudstjenester i kirken. Det er så mærkeligt for os, at vi ikke må gennemleve det drama sammen, som påsken er, siger Anna Kluge, der er provst i Næstved Provsti.

Det betyder dog ikke, at påsken er aflyst, forsikrer hun.

- Den er bestemt ikke aflyst. Der er rigtig mange idéer til, hvordan man så gør og rigtig mange initiativer, der bobler i kirken, uddyber hun overfor Sjællandske.

Husbesøg i telefonen

Der er forskel på, hvordan de enkelte præster vælger at formidle påskens drama og opstandelsens lys i skyggen af corona-pandemien. Der streames blandt andet gudstjenester på Facebook og lægges refleksioner og bønner på sognenes hjemmesider.

Benedikte Brisson, der er sognepræst i Hårslev - Ting Jellinge - Krummerup - Kvislemark - Fyrendal - Førslev Sogn, har valgt at lægge små andagter på sin Facebook-side. For nogle uger siden startede hun optagelser hjemme fra eget skrivebord. Her filmede hun en andagt, som hun efterfølgende lagde online. Hun har også lagt salmerteskter op.

- Det er for at vise vores sognebørn, at vi er her, og at kirken stadig er her, selv om den er lukket, siger Benedikte Brisson, der skal vænne sig til, at det indtil videre er slut med den fysiske kontakt til menigheden.

- Jeg følte virkelig, at jeg var et dumt svin, da jeg havde min første begravelsessamtale i telefonen. Det er altså noget andet at gå på husbesøg i telefonen, forklarer sognepræsten og uddyber:

- Det er skrækkeligt at sige til manden, der lige har mistet sin kone, at der ikke er plads til alle dem, han gerne vil have med i kirken.

Gudstjeneste online

Præstekollegaen Tom Thygesen Daugaard har ligeledes lagt andagter på Facebook, som er optaget i kirken, hvor han iført præstekjole læser højt fra bibelen.

Kreativiteten får frit spil, og sognepræsterne er på grund af coronasituationen tvunget til at kaste sig ud i ting, de aldrig før har prøvet.

Til at starte med arbejdede de hver for sig, men besluttede siden at gå sammen med kirkemusiker Sidsel Munch om at optage en rigtig gudstjeneste i Krummerup Kirke. Den blev lagt online 29. marts.

- Vi har optaget med tre forskellige mobiltelefoner. Det kræver helt utrolig meget arbejde at lave sådan en gudstjeneste. Normalt tager en gudstjeneste en times tid. Det tog tre timer at optage, og så skal den klippes sammen, siger Benedikte Brisson og tilføjer:

- Vi asfalterer, mens vi kører. Det er små, dumme ting, der gør, at man skal optage om. Noget af det vi har lært er, at man ikke skal filme i for store bidder.

Et fælles tiltag

De to sognepræster har endnu ikke taget stilling til, hvordan de formidler påsken. De regner dog med at dele dagene op mellem dem - og både lave små læsninger og gudstjenester.

For at gøre det overskueligt for menigheden at finde rundt i vil Næstved Provsti samle de forskellige sognes bidrag på provstiet hjemmeside www.naestvedprovsti.dk, fortæller provst Anna Kluge.

Et fælles tiltag for samtlige kirker under coronakrisen er, at alle kirkeklokker skal indstilles til at ringe klokken 17 hver dag.

- Der opfordrer vi til, at man stopper op, hvor man er og tænker på de syge og beder en fælles bøn, siger Anna Kluge.

arrow Søvnløse nætter for menighedsrådsformand
15. september 2020 kl. 16:30 Opdateret: kl. 11:22
arrow Præstegård solgt til Lyngby-par
16. juli 2020 kl. 04:43 Opdateret: kl. 17:28
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk