3. april 2020
Foto: Esben Thoby
Foto: Esben Thoby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overfaldet af irsk bande: Frygtede jeg skulle dø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overfaldet af irsk bande: Frygtede jeg skulle dø
Opdateret 29. juni 2016 kl. 09:28
Næstved - 28. juni 2016 kl. 06:25
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad der lignede en helt almindelig sen mandag eftermiddag for 43-årige Kenneth Flindt udviklede sig til alt andet, da han stoppede ved Aldi på Messebuen.

Her gjorde en familie af det såkaldte rejsende folk fra Irland også stop, efter de kort forinden var blevet smidt ud fra en campingplads i Næstved.

- Det var et kæmpe kaos med legende børn, som løb rundt mellem omkring syv campingvogne og to minibusser. I alt var der nok mellem 30 og 50 mennesker, fortæller Kenneth Flindt, som på vej hen til butikken gik og kiggede på sin mobiltelefon.

Det skulle han åbenbart aldrig have gjort, for en af mændene farede hen mod ham og beskyldte ham for at være pædofil, der tog billeder af børnene. Snart var Kenneth Flindt omringet af aggressive mænd fra familien.

Hele optrinnet udviklede sig lynhurtigt. En af de rejsende havde nær kørt Kenneth Flindt ned, inden Næstvedborgeren forsøgte at stikke af, blot for at blive indhentet af fem-syv mænd, der overdængede ham spark på overkroppen og slag og spark mod hovedet.

- Jeg tænkte: Er det virkeligheden det her? Sker det rent faktisk? Fuck, nu dør jeg, fortæller Kenneth Flindt, som priser sig lykkelig for, at irerne stak af efter at have tæsket løs på ham i omkring 30 til 40 sekunder:

- Hvis de var blevet ved, indtil politiet ankom tre-fem minutter senere, var jeg endt som en grøntsag.

Læs hele Kenneth Flindts gribende historie i tirsdagens Sjællandske.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk