9. maj 2021
Ole Hilden er manden der skal matche de unge med erhvervslivet. Foto: Næstved Kommune
Ole Hilden er manden der skal matche de unge med erhvervslivet. Foto: Næstved Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ole skal skaffe job og lærepladser til de unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole skal skaffe job og lærepladser til de unge
Opdateret 10. februar 2020 kl. 08:22
Næstved - 10. februar 2020 kl. 04:10
Af Kim Palm

Det er nyt. Det er spændende og det skal skaffe folkeskolens afgangselever i tæt kontakt med det lokale erhvervsliv.

arrow Læs også: Fremgang: Flere folkeskoleelever vælger en erhvervsuddannelse

Det er missionen i et nyt projekt som Næstved og Faxe Kommuner er gået sammen om. Projektet skal være med til at sikre virksomhederne den rette arbejdskraft på sigt. Nordea-fonden støtter projektet med 1,4 millioner kroner.

Manden i spidsen for projektet hedder Ole Hilden. Han er hentet i Sorø, hvor han var manden bag en stor bosætningskampagne og han glæder sig til at få skoler og erhvervsliv til at spille sammen.

- Det er nyt, så vi bygger cyklen mens vi cykler. Men helt konkret går det ud på at få flere unge ud på virksomhedsbesøg, så de lader sig inspirere af de mange muligheder for at tage en faglært uddannelse, siger Ole Hilden.

Målet er defineret. Konkret skal søgningen til erhvervsuddannelser stige med to procentpoint og virksomhederne skal opleve øget adgang til rekruttering af elever/lærlinge og på sigt faglærte blandt unge i de to kommuner.

Projektet får fuldtonet opbakning på borgmesterkontorerne i både Næstved og Faxe.

- Det er et hjerteprojekt for mig. Det er så vigtigt at vi får præsenteret de unge for det væld af job og uddannelsesmuligheder, som findes i Næstved Kommune med en faglært uddannelse i hånden. Det er vigtigt, at vi følger op på sidste års succes med DM i Skills i Næstved og det gør vi nu ved at ansætte erhvervsplaymakeren, siger Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune.

Dansk Industri har længe råbt højt om at flere unge skal tage en faglært uddannelse, som eksempelvis smed eller elektriker. Frem mod 2025 vil der ifølge Dansk Industri mangle 44.000 faglærte til at aftage arbejdspladserne. Og det skyldes, at de unge ikke vælger erhvervsskolerne i tilstrækkelig grad i dag.

Erhvervsplaymakeren skal samarbejde bredt med blandt andet Business Faxe, Ungdomsskolen i Faxe, Næstved Erhverv og Center for Dagtilbud og Skole i Næstved Kommune.

arrow Fremgang trods Corona: Flere elever lander lærepladser
04. marts 2021 kl. 21:31 Opdateret: kl. 12:05
arrow Efter Skills: Ansøgningerne vælter ind til lokal virksomhed
29. januar 2020 kl. 08:00 Opdateret: kl. 14:57
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk