26. juni 2019
Ørnen, som gårdejeren ved Kalby fandt på sin grund. Foto: Poul Otto Hansen
Ørnen, som gårdejeren ved Kalby fandt på sin grund. Foto: Poul Otto Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ørn død af fugleinfluenza: Ingen grund til panik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ørn død af fugleinfluenza: Ingen grund til panik
Næstved - 18. januar 2019 kl. 07:39
Af Bjarke Skov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi begynder ikke at panikke. Vi ser tiden an.

arrow Læs også: Otto fandt en død havørn: Lad døde fugle ligge siger Fødevarestyrelsen

Sådan lyder den klare besked fra Stig Mellergaard, souchef i Fødevarestyrelsens afdeling for Dyresundhed efter to døde rovfugle fundet to forskellige steder på Sjælland har vist sig at være døde af fugleinfluenza.

Han opfordrer i stedet fugle- og fjerkræavlere til at tage deres forholdsregler. Dels er det en god idé at skifte eller rense sko, inden man går ind til sit fjerkræ. Derudover anbefaler han, at fodring og vanding af fuglene foregår under tag, så det ikke tiltrækker vilde fugle, der kan bære smitten.

Fødevarestyrelsen ved endnu ikke med sikkerhed, hvor smitten stammer fra, men har et foreløbigt bud. Det går på, at smitte tilbage fra et stort udbrud af fugleinfluenza i vilde fugle i september har overlevet indtil nu.

Den ene af de to fugle er en død havørn, som en gårdejer fandt på sin grund ved Kalby i december. Om det var en ørn eller ej var gårdejeren selv i tvivl om til at starte med, men ørnen kom under vingerne hos Projekt Ørn under Dansk Ornitologisk Forening, der sendte havørnen til Veterinærinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet for at fastslå dødsårsagen.

Efter fundet af havørnen var Sjællandske i kontakt med Fødevarestyrelsen. Som nu fortalte de også dengang, at de ikke så nogen generel grund til bekymring for fugleinfluenza, da seneste tilfælde blev konstateret tre måneder inden - i september.

Finder man en død, vild fugl opfordrer Fødevarestyrelsen dog til, at man melder det til dem. Det kan man gøre på styrelsens app, »fugleinfluenza tip«.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk