20. september 2021
Wiili Becke er formand for Vordingborg Erhvervsforening og stærk tilhænger af Gisselfelds visioner om motortrafikvej til Næstved og en ny sjællandsk tværforbindelse. Foto: J.C. Borre Larsen
gallery icon

Se billedserie

Wiili Becke er formand for Vordingborg Erhvervsforening og stærk tilhænger af Gisselfelds visioner om motortrafikvej til Næstved og en ny sjællandsk tværforbindelse. Foto: J.C. Borre Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny vejsidebombe: Erhvervsforening støtter Gisselfeld i sag om motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ny vejsidebombe: Erhvervsforening støtter Gisselfeld i sag om motorvej
Opdateret 31. marts 2021 kl. 09:16
Næstved - 31. marts 2021 kl. 04:34
Af Kim Palm

- Slut med sognerådspolitik. Op i helikopteren og frem med Europa-kortet.

arrow Læs også: Debat: Radikale vakler ikke i støtten til motorvej

Malermester Willi Becke er formand for Vordingborg Erhvervsforening, og han støtter tilbuddet fra Gisselfeld Kloster om gratis jord til en motortrafikvej til Næstved. Og især er han begejstret for visionen om en ny sjællandsk tværforbindelse, der ikke peger mod København, men mod Femern og Jylland.

- Selv en blind mand kan se, at Gisselfelds visioner er de eneste rigtige for at binde Sjælland sammen. Stor respekt for Næstveds ønske om en motorvej, men nu gælder det om at se ud over snævre lokalpolitiske interesser, siger Willi Becke på vegne af Vordingborg Erhvervsforening.

Motorvej til Bårse

Derfor støtter Vordingborg Erhvervsforening Gisselfelds planer om en motorvej fra Næstved til Bårse. Den kan blive en game-changer for hele det sydsjællandske område og samtidig binde hele det vestlige Sjælland sammen, argumenterer Willi Becke.

- Alle motorveje på Sjælland har - indtil nu - været rettet mod København. Nu er det vigtigt at ændre på dette forhold, for ellers vil vores egn altid være en pendler-egn. Vordingborg Erhverv læner sig op af erfaringerne i det jyske trekantsområde, Vejle, Kolding og Fredericia.

- De har virkelig fart på med kontinuerlig vækst og alene i Kolding regner man med en befolkningstilvækst på yderligere 16 procent inden for de næste 10 år. Og det samme kan ske på Sjælland, hvis bare vi tænker ud af boksen, siger Willi Becke.

- Når Femern Bælt-tunnelen er færdig i 2029, bliver det hurtigere for vognmænd at køre fra Hamborg via Fehmern end via Storebælt, og dermed bruger de mindre brændstof, bliver en mindre klimabelastning og er dermed billigere. Vi ser allerede nu, at godstrafikken stiger relativt markant på trods af færgeoverfartstiden fra Puttgarden, lyder argumenterne fra nabobyen Vordingborg.

Chok og vantro

Han kalder planerne for visionær og et geværgreb på hele det midt-, vest- og sydsjællandske område. Men han er også klar over, at han stikker hovedet ind i en hvepserede, for i Næstved bliver meldingen modtaget med et stilfærdigt chok og vantro hos Willi Beckes kollega i Næstved Erhvervsforening, Torben Johansen.

- Jeg undrer mig stilfærdigt over, at Vordingborg Erhvervsforening nu går mod deres egen kommune, som sammen med de 16 øvrige kommuner i Region Sjælland støtter motorvejen til Næstved. Det virker ikke helt afstemt, siger Torben Johansen som også har svært ved at se, hvordan en motorvej skal pløje sig syd om Næstved.

- Der er cirka 125 husejere som bliver kede af det, når de får at vide, at de får en motorvej i baghaven. Jeg har svært ved at se logikken i det her, tilføjer Torben Johansen.

Forhandlingerne om fremtidens infrastruktur går i gang på Chritiansborg efter påske. Bedste bud lige nu er at forhandlingerne begynder i slutningen af april.

arrow DI anbefaler motorvej til Næstved i 2022 - et år før Kalundborg
09. april 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 16:18
arrow Regeringen skyder Gisselfeld ned: Det er kun motorvejen der tæller
08. april 2021 kl. 04:33 Opdateret: kl. 16:46
arrow Gisselfeld til Folketinget: Drop motorvejen og få gratis jord
30. marts 2021 kl. 15:19 Opdateret: kl. 13:56
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk