13. juli 2020
Dorte Hovmand, ny rektor på handelsgymnasiet på ZBC, glæder sig rigtig meget til at tage imod eleverne efter sommerferien. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Dorte Hovmand, ny rektor på handelsgymnasiet på ZBC, glæder sig rigtig meget til at tage imod eleverne efter sommerferien. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny rektor med hang til udfordringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny rektor med hang til udfordringer
Næstved - 04. august 2019 kl. 08:26
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I disse dage er der ret fredeligt på ZBC, men det bliver der ikke ved med at være.

arrow Læs også: Her er ZBC's nye rektor

Dorte Hovmand, som pr. 1. juni blev ansat som ny rektor på Næstveds handelsgymnasium, er ved at gør klar til det nye skoleår, hvor hun nu er chef for 45 lærere og mellem 520 og 540 elever på HHX.

August med kører hun parløb med den afgående rektor Peder Pedersen, som er på vej på pension.

- Det er rart med det overlap, siger den 43-årige nye rektor, som allerede har nået at tage en cirka tre kvarters snak med hver af lærerne.

- Handelsgymnasiet her er en rigtig god størrelse. Her er nærhed, og det er ikke større, end man kan lære alle lærere og elever at kende, siger hun.

Hendes kontor ligger lidt nede ad en lille sidegang, men hun har nu tænkt sig at være en synlig rektor:

- Og jeg skal selv undervise i dansk, så jeg har føling med, hvordan eleverne er og hvad det er for nogle situationer lærerne oplever. Det er fantastisk at undervise, siger hun, der lægger meget stor vægt på, at alt skal foregå med elevernes bedste for øje.

- Jeg tager ikke altid de mest indlysende valg og kan godt lide udfordringer, siger Dorte Hovmand, som egentlig var gået i gang med en karriere i militæret men måtte stoppe, da hendes sukkersyge satte nogle begrænsninger for, hvad hun kunne få lov til.

Hun var optaget på officersskolen men måtte sadle om og tænkte, at der også er spændende udfordringer i skoleverdenen og læste så danske og historie på universitet og blev gymnasielærer.

- Men den grønne trøje trækker stadig, siger hun med et af de mange smil. I 2004 blev hun oversergent og er stadig tilknyttet forsvaret i II LFA (Lokal Forsvars Afsnit) som signalbefalingsmand i staben.

- Sandheden er en af de ting, jeg sætter meget højt, og skjulte dagsordener er ikke mig, understreger hun, og man er ikke i tvivl om, at hun mener det.

Den første store drøm er at gøre handelsgymnasiet mere synligt - både i lokalområdet og ved rent fysisk at få et skilt op uden på bygningen, hvor der i dag kun står ZBC, og med skiltning på gangene og ved klasselokaler. Her skal gerne være mere samarbejde med de lokale folkeskoler blandt andet ved at tilbyde to-timers undervisningsforløb, hvor HHX-eleverne har lærerrollen og kan give vigtig viden om eksempelvis fake news, medborgerskab og erhvervsøkonomi videre til andre unge i området. Og mere samarbejde med lokale virksomheder.

- Der vil altid ske noget nyt ved et skift, siger hun, der fremover skal arbejde tæt sammen med handelsgymnasiets vicerektor Jimmy Otto Hass, som også er ny på posten.

- Jeg er superhumanist, og han er superøkonom, så det bliver en god gryderet, siger hun med et smil.

- Samarbejdet med forældrene er vanvittigt vigtigt. Jo mere vi snakker sammen jo bedre, siger hun, som lige om lidt er godt i gang med sit første hele skoleår som rektor.

Lærerne starter på mandag, eleverne en uge senere og den 13. august er der så forældremøde.

arrow Studerende har fået byens bedste udsigt
14. maj 2019 kl. 20:43 Opdateret: kl. 15:07
arrow Billeder: Gallafest på ZBC
10. maj 2019 kl. 20:13 Opdateret: kl. 20:13
arrow Statsministeren på ZBC: Kom ikke og sig jeg ikke advarede jer
10. maj 2019 kl. 13:04 Opdateret: kl. 13:07
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk