

Se billedserie
Linje A.
Det er meldingen fra byrådene i Næstved og Faxe, når det gælder linjeføringen for motorvejen mellem Næstved og Rønnede. Linjeføringen for A går fra den såkaldte fordelerring i Næstved nord om Holme-Olstrup og støder til den eksisterende Køgevej ved Boserupskoven. Herfra følger motorvejen den nuværende landevej til Sydmotorvejen.
Hele strækningen er 15 kilometer og anlægsprisen er beregnet til 1,6 milliarder kroner.
Borgmester Knud Erik Hansen, Faxe og Næstveds borgmester Carsten Rasmusen har været i tæt kontakt omkring høringssvar til Vejdirektoratet. Torsdag besluttede Faxe byråd linje A, og det samme ventes Næstved byråd at gøre tirsdag aften.
Stærkt signal
Borgmester Carsten Rasmussen håber, at et enigt byråd godkender høringssvaret.
- Det vil være et meget stærkt signal, hvis to byråd er fuldstændig enige. Og vi går ind for linje A. Den tager størst hensyn til naturen, og har den bedste samfundsøkonomi. Og samtidig er det den linjeføring, hvor der skal total-eksproprieres færrest ejendomme, siger Carsten Rasmussen til Sjællandske.
I forslaget til høringssvar gør han opmærksom på, at linje A desuden har den største tidsbesvarelse for trafikanterne, og at færrest boliger bliver støj-belastet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her