15. august 2020
Her er vi i Hillerød, hvor man ligesom byplanlæggerne i Næstved har hentet inspiration fra Kartoffelrækkerne i København. Illustration: Mangor & Nagel
Her er vi i Hillerød, hvor man ligesom byplanlæggerne i Næstved har hentet inspiration fra Kartoffelrækkerne i København. Illustration: Mangor & Nagel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved henter inspiration i Kartoffelrækkerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved henter inspiration i Kartoffelrækkerne
Næstved - 10. december 2019 kl. 20:00
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En typisk parcelhusgrund er 900 kvadratmeter. Basta. Sådan har det lydt i mange år. Men i forbindelse med den kommende by- og boligudvikling på Stenlængegård-arealerne, vil kommunen prøve noget nyt. Nemlig mindre grunde med højere bebyggelsesprocent.

arrow Læs også: Rammerne er sat for ny bydel

Derved vil man som ejer fortsat kunne bygge et tidssvarende parcelhus, men med en klart mindre have. Faktisk er en del af grundene udlagt til maksimalt 400 kvadratmeter - og det sker for at gøre bebyggelsen mere intim, fortæller formanden for Plan- og Erhvervsudvalget, Daniel Lillerøi (S).

- Jeg tror, at mange husejere snildt kan acceptere at bo på mindre grunde, hvis der til gengæld er nogle attraktive arealer lige uden for hoveddøren. Og det er der på Stenlængegård-arealet, som tæller tre mindre klimasøer, siger Daniel Lillerøi.

En del af den planlagte udstykning på i alt 800 boliger henter også inspiration i de københavnske Kartoffelrækker. Det er såkaldt dobbeltpunktparceller på blot et par hundrede kvadratmeter på hver grund. Det giver mulighed for at opføre rækkehuse eller såkaldte townhouses.

Idéen med det nye lokalplanforslag er at bygge lejligheder og etageejendomme så tæt på Østre Ringvej som muligt. Herefter skifter bydelen karakter i form af rækkehuse, townhouses og parcelhusudstykninger på mindre grunde for til sidst at ende som regulære parcelhusgrunde længst ude i terrænnet nær Kalbyrisskoven. Idéen er, at området skal udvikles indefra og ud. Altså først skal der bygges tæt ved Østre Ringvej, og efterhånden som boligudviklingen tager form, skal der bygges længere mod øst.

Byrådet har afgjort, at byens kommende svømmehal skal ligge nær Næstved Nord Station. Og her skal også findes plads til et bydelscenter - et centralt torv med butikker, restauranter og plads til udstillinger og events.

»Torvet skal være et aktiv i bydelen, og kan med fordel indrettes så det understøtter de indendørs sports- og fritidsaktiviteter«, fremgår det af lokalplanforslaget. Foreløbig er lokalplanforslaget blot tanker på papir. Men fra sommeren 2020 kan der komme gang i byggeriet af første etape på Stenlængegård-arealerne, vurderer Daniel Lillerøi.

- Det afhænger helt af investorerne. Men i og med at kommunen går forrest og har annonceret, at den kommende svømmehal skal placeres på Stelængegård, tror jeg det vil stimulere interessen betydeligt, siger udvalgsformanden.

Lokalplanforslaget, der nu er ændret fra 820 til 800 boliger, bliver sendt i offentlig høring fra 20. december 2019 og frem til 2. marts 2020. Og det hele krydres med et borgermøde den 6. februar 2020 i Ressource City på Maglemølle.

arrow Et trinbræt til en helt ny bydel
30. april 2020 kl. 11:45 Opdateret: kl. 21:52
arrow Svømmehalsbyggerier med lange forsinkelser og store ekstraregninger
31. oktober 2019 kl. 07:59 Opdateret: kl. 07:02
arrow Ny svømmehal skal ligge uden for byen
30. oktober 2019 kl. 05:00 Opdateret: kl. 22:05
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk