
6.500.000 kroner.
Det er det, det handler om, når Næstved Sprog- og Integrationscenter og Næstved Kommune skal lægge arm i retten.
Den ene retssag er sat til at begynde sidst på året, mens den anden sag stadig ligger til vurdering hos anklagemyndigheden.
I sommer stævnede Næstved Kommune Næstved Sprog- og Integrationscenter (NSI), da man mente, at skolen havde snydt på vægten og ikke havde leveret den bestilte vare til kommunen.
Eleverne på skolen havde angiveligt ikke fået den tilstrækkelige undervisning, men havde bestået modulerne alligevel. NSI afviste beskyldningerne, mens kommunen afviste at betale de 6,5 millioner kroner.
Dette fik NSI til at tilbageholde et tilsvarende beløb i en anden aftale med Næstved Kommune, som efterfølgende forsøgte at redde nogle af pengene tilbage. Fremgangsmåden, mente NSI, var ulovlig og meldte kommunen til politiet.
Denne sag ligger nu til vurdering hos anklagemyndigheden.
Stillingen er i øjeblikket uafgjort - 6,5 millioner kroner mod 6,5 millioner kroner.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her