18. juni 2019
Henrik Lund bliver også administrerende direktør i den nye Max Bank
Henrik Lund bliver også administrerende direktør i den nye Max Bank
Foto: Kristian Buchman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Max Bank og Skælskør Bank klar til fusion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Max Bank og Skælskør Bank klar til fusion
Opdateret 31. maj 2010 kl. 06:35
Næstved - 27. maj 2010 kl. 08:31
Af Mogens Lorentzen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
De to lokalbanker Max Bank og Skælskør Bank er klar til at fusionere. De to bankers bestyrelser indstiller til generalforsamlingerne, at bankerne fusionerer. De to banker vil blive videreført som Max Bank. Hovedkontoret bliver også i Aquahuset, som Max Bank flyttede til for et år siden. Staten, der er hovedaktionær i Skælskør Bank, har tilkendegivet sin støtte til fusionen.

Banken bliver stærkt forankret i Syd- og Vestsjælland og får 13 privatkundefilialer og 5 erhvervsafdelinger godt fordelt over hele markedsområdet. Begge banker ser store synergimuligheder i fusionen både markedsmæssigt, omkostningsmæssigt og indtjeningsmæssigt.

Max Bank har som udgangspunkt dobbelt størrelse af Skælskør Bank. Samlet beskæftiger de to banker i dag ca. 280 medarbejdere, og summen af udlån, indlån og garantier er ca. 14,5 mia. kr.

Bankerne har lange historier på deres lokale markedspladser. Skælskør Bank har rødder tilbage til 1876 og Max Bank til 1901. Begge banker har udviklet sig fra at være udprægede privatkundebanker til i dag også at have en stærk position inden for erhverv med Østdanmark som markedsområde. Bankernes filialer ligger fint i forlængelse af hinanden, hvor kun Slagelse har et overlap.
arrow Læs også: Max Bank mangler penge
Kapitalforhold på plads
I de to seneste år har begge banker foretaget store nedskrivninger - primært på nogle få større erhvervsengagementer. Det har derfor været vigtigt, at kapital-, likviditets- og solvensforhold skulle være godt funderet i begge banker inden en fusion. Skælskør Bank fik sit kapitalgrundlag på plads ved konvertering af ca. 100 mio. kr. hybrid kapital fra staten i marts 2010.

I løbet af 2010 planlægger den nye bank at gennemføre en udvidelse af aktiekapitalen i størrelsesordenen 100 mio. kr. for yderligere at styrke kapitalberedskabet. Staten har tilkendegivet sin opbakning til aktieemissionen og vil under visse forudsætninger være indstillet på at søge tilslutning fra Folketinget til, at staten kan deltage forholdsmæssigt i aktieemissionen.
Likviditet på plads
Likviditetssiden er også på plads. Max Bank har fået tildelt den individuelle statsgaranti med et beløb på 3,1 mia. kr., og Skælskør Bank har ansøgt om en garanti på 1,4 mia. kr.

På baggrund af bankernes realværdier og forhandlinger mellem bestyrelserne er bytteforholdet fastsat således, at 5,5 aktier i Skælskør Bank konverteres til 1 aktie i Max Bank. Med den fordeling vil aktionærerne i Skælskør Bank eje 40,3 pct af den fremtidige bank og aktionærerne i Max Bank 59,7 pct.
Ledelse og strategi
Det er mellem bestyrelserne aftalt, at direktionen i den fusionerede bank vil blive Henrik Lund fra Max Bank som administrerende direktør og Henrik Borup Jeppesen fra Skælskør Bank som direktør. Det er desuden aftalt, at Hans Fossing Nielsen, nuværende bestyrelsesformand i Max Bank, vil blive formand for bestyrelsen og Peter Melchior, nuværende bestyrelsesformand i Skælskør Bank, vil blive næstformand. Det er endvidere planen, at den fusionerede bank skal styrkes i markedsområdet gennem etablering af lokale bankråd.

Fusionen vil under forudsætning af generalforsamlingsgodkendelser i de to banker og Finanstilsynets tilladelse blive gennemført med virkning fra den 1. januar 2010. Endelig fusionsplan forventes offentliggjort i løbet af juni måned. Fusionen forventes gennemført inden udgangen af 3. kvartal 2010 og i umiddelbar fortsættelse heraf gennemføres udvidelsen af aktiekapitalen.
arrow Banker skal oplyse bedre om tabsrisiko
12. september 2011 kl. 13:43 Opdateret: kl. 13:45
arrow Max Bank taber 79 mio kr. på kunder
31. august 2011 kl. 06:01 Opdateret: kl. 14:17
arrow Fejl på fejl hos Max Banks datterselskab
30. juni 2011 kl. 06:00 Opdateret: kl. 08:01
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk