3. april 2020
17-årige Mathias bor i Lov med sin mor og lillesøster. Når han cykler, er det den samme rute hver gang. Privatfoto.
gallery icon

Se billedserie

17-årige Mathias bor i Lov med sin mor og lillesøster. Når han cykler, er det den samme rute hver gang. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mathias er fri, når han cykler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mathias er fri, når han cykler
Næstved - 23. januar 2020 kl. 22:50
Af Jeppe Hee Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis du mellem Lov og Mogenstrup ser en ung mand med sort og hvid cykelhjelm sidde på en turkisgrøn damecykel med et telefonnummer bagpå, så er det bare 17-årige Mathias, som er ude på en af sine cykelture. Han er kromosombarn og har derfor begrænset sprog, men han elsker friheden på landevejen.

Mathias' mor, Britt Jensen, fortæller, at hun har sluppet ham fri på landevejene, selvom det er svært at give slip. Især når han har svært ved at spørge om hjælp.

Derfor skrev hun til medlemmerne i Facebook-gruppen »4700 Mogenstrup«, at folk gerne måtte tage godt imod ham, selvom han kan slingre noget. Hun har også skrevet sit telefonnummer bag på hans cykel

Billede

17-årige Mathias bor i Lov med sin mor og lillesøster. Når han cykler, er det den samme rute hver gang. Privatfoto.


En cykeltur

En tur alene på cykel for en 17-årig kan lyde som en helt normal ting, men for Mathias og Britt Jensen var det ikke så lige til. Hun forklarer, at Mathias mentalt er omkring seks år, selvom kroppen er lang og lemmedaskende som alle andre 17-åriges.

Mathias har fotografisk hukommelse, når det kommer til at finde vej, så han farer ikke vild. Britt Jensen bekymrer sig, fordi han både sprogligt og fysisk er udfordret og kan styrte og have svært ved at spørge om hjælp.

- Når han er ude, sidder jeg og laver lektier og er nervøs, fortæller Britt Jensen og uddyber.

- Jeg har en klar idé om, hvor lang tid turen tager, hvis han overskrider tidsmæssigt, sidder jeg og sitrer af nervøsitet.

Billede

Det er på denne cykel, det hele foregår. Privatfoto.


Styrtet

Det er gået galt en enkelt gang. Mathias' cykel skred, og han væltede ud på kørebanen. Heldigvis stoppede to bilister op for at hjælpe, og Mathias slap med skrækken og nogle hudafskrabninger. Styrtet var netop grunden til Britt Jensens Facebook-opslag. Hun ville gerne takke de to bilister og sikre sig, at de ikke troede at Mathias havde været »pissefræk«, hvis han ikke havde svaret dem.

Siden styrtet er Mathias blevet usikker på sine cykelture, men Britt Jensen er klar til at give slip igen og slippe sin 17-årige fri på landevejene omkring Lov.

- Han elsker den selvstændighed, det giver at tage på cykeltur alene, og jeg er pissestolt over, hvor langt han er kommet i forhold til de forudsætninger, han har fået, udtaler Britt Jensen.

Mathias skal snart ud på landevejen igen, så hvis du ser en ung mand på en turkisgrøn damecykel, så giv et vink og et smil, han smiler sikkert tilbage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk