19. december 2018
Når madaffaldet ankommer til Affald Plus? anlæg, afleveres det i plasticposer. Madresterne skal senere blive til biogas, og derfor er anlægget indrettet, så det kan smadre poserne og på smart vis sende dem til bygningens modsatte side, hvor forbrændingsanlægget er, mens madaffaldet ender som pulp i en stor tank. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Når madaffaldet ankommer til Affald Plus? anlæg, afleveres det i plasticposer. Madresterne skal senere blive til biogas, og derfor er anlægget indrettet, så det kan smadre poserne og på smart vis sende dem til bygningens modsatte side, hvor forbrændingsanlægget er, mens madaffaldet ender som pulp i en stor tank. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Massiv billedserie: Sådan bliver vores madaffald til biogas

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Massiv billedserie: Sådan bliver vores madaffald til biogas
Næstved - 28. oktober 2018 kl. 12:11
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»De smider nok alt affaldet i en stor pærevælling«.

arrow Læs også: Nyt biogasanlæg spiser madaffald fra København

Mistanken mod systemet er kendt, når snakken falder på affaldssortering, og det bliver ikke lettere, når kommunen lægger op til, at husholdningsaffaldet nu skal sorteres i syv dynger, som det er tilfældet i Næstved Kommune.

Et af de væsentlige tiltag i den nye affaldsordning handler om at lave biogas ud af madaffaldet. Et større anlæg er indrettet ved AffaldPlus forbrændingsanlæg på Ydernæs, hvor Sjællandske har været forbi for ved selvsyn at se, hvordan det med affaldet egentlig fungerer.

Især nu hvor skraldebilerne er blevet to-kammers, som vi tidligere har fortalt om i spalterne. Ganske enkelt har skraldebilen to rum, hvor madaffaldet, i poser, ryger i den ene side af bilen, mens restaffaldet til forbrænding lander i den anden side.

På anlægget på Ydernæs ankommer hver dag i omegnen af 50 biler med affald.

Med to forskellige typer affald på læsset, skal bilerne derfor læsse af to steder. Inden da kører de en tur på vægten, så AffaldPlus ved, hvor meget skraldebilerne har i maven.

Derefter går turen enten til de to porte, hvor madaffaldet afleveres, eller også starter de med at hælde restaffaldet i det store dyb på modsatte side af bygningen.

Imellem de to aflæsninger kører skraldebilen på vægten igen, så det med lidt simpel matematik kan beregnes, hvor meget skrald af hver type, der er afleveret. En snedig anordning i anlægget med madaffald sørger for, at poserne bliver slået i stykker, hvorefter madaffaldet tilsættes såkaldt teknisk vand i en stor tank.

Her blendes det og sendes gennem en finmasket tragt med huller på to millimeter, mens posefragmenterne sendes en anden vej og via rørføring ender i restaffaldet, hvor det brændes af.

På den måde blive der lavet biogas ud af mere end 95 procent af madaffaldet. Mindre end fem procent klæber til posestumperne og ryger med til forbrænding. På 12,5 minutter er madresterne nu blevet omdannet til pulp, en ærlig talt ret klam grød, og ender i en stor tank. 8000 kilo i timen kan anlægget håndtere.

På tanken sidder målerudstyr, så aftageren, selskabet Bioman, ved, hvornår det er tid til at hente en portion til deres biogasanlæg, hvor pulpen omsættes til energi.

- I virkeligheden skal det gå ret hurtigt, for ellers begynder pulpen at gære, og det skal det helst først, når det når frem til biogasanlægget, forklarer Niels Midtgaard, AffaldPlus' kommunikationschef.

Gæringen er der, hvor energien opstår, og faktisk er biogasanlæggene rigtig glade for pulp fra madaffald.

- Kvaliteten er næringsmæssigt langt højere end, hvad anlæggene ellers typisk får fra gylletanke, forklarer Lars Bonde, undervisningsmedarbejder hos AffaldPlus og uddannet biolog.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk