13. august 2020
Både store og små havde fundet til Gartnervej lørdag. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Både store og små havde fundet til Gartnervej lørdag. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Massiv billedserie: Blomsteråbning blev vildt tilløbsstykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Massiv billedserie: Blomsteråbning blev vildt tilløbsstykke
Næstved - 08. marts 2020 kl. 17:28
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Til åbningen klokken 7 stod 200 mennesker i kø. Og resten af dagen væltede det fortsat ind med kunder fra nær og fjern - en enkelt helt fra Dragør - da BilligBlomst for første gang slog dørene op på Gartnervej i Holme-Olstrup, øst for Næstved.

arrow Læs også: Se billeder: Det vælter ind hos BilligBlomst

- Det blev bare ved og ved, og der har været en helt fantastisk stemning. Vi var lidt nervøse over både vejret og corona-frygt - selvfølgelig håber man, at der kommer mange alligevel, men det her har overgået alle forventninger, sagde en glad indehaver, Brian Reenberg.

Plantecenteret holder i forvejen til i både Aarhus, Aalborg, Randers og Kolding og nu altså også i Holme-Olstrup. Konceptet er enkelt: Omkostningerne skal holdes nede, så varerne bliver så billige som muligt.

- Vi køber stort ind direkte fra gartneren, uanset om det er på Sicilien eller her i byen. Derudover har vi ingen service. Selvfølgelig behandler vi kunderne ordentligt og svarer på spørgsmål, men man kan ikke få en personlig shopper i en halv time. Det er høflig selvbetjening, forklarede Brian Reenberg, inden direktør Peter Bomholt supplererede:

- Det er også et bæredygtigt koncept, for al inventar er brugt. Det eneste, vi har investeret i til denne butiksåbning, er nyt edb-udstyr.

Direktøren pegede også på, at en stor del af BilligBlomsts succes skyldes evnen til altid at have de nyeste varer på hylderne. I øjeblikket er det blandt andet stueplanter, tørrede blomster og eukalyptus, som er uhyre populært.

Brian Reenberg og Peter Bomholt regnede med, at der var omkring 3000 ekspeditioner i løbet af lørdagen, hvor langt de fleste af omkring 250 kundevogne var i brug samtidig. Og kunderne var tilfredse med det, de kunne putte i dem:

- Jeg synes, det er pæne varer, og der er i hvert fald nok af dem. Personalet var flinke og havde tid til at svare. Så vi kan godt finde på at komme igen, lød det fra Erik Münster-Swendsen, der var på indkøb sammen med sin hustru, Hanne, som syntes, det havde været lidt kaotisk med de mange mennesker.

De to havde brugt syv kvarter på at handle, inden vognene var fyldt op. Så var det ud i bilen og tilbage igen for at købe mere, for åbningstilbuddene var gode.

Senere på året bliver der mulighed for at købe endnu mere hos BilligBlomst. Senest 1. august indvies et helt nyt, 2000 kvadratmeter stort drivhus, som dermed dobler plantecenteret i størrelse.

arrow Jysk blomsterkæde rykker ind på Sjælland
27. august 2019 kl. 11:03 Opdateret: kl. 10:04
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk