20. november 2017
Picasa
gallery icon

Se billedserie

Foto: Preben Madsen/Media Næstved
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand i livsfare - blev ramt af flere skud i sin lejlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand i livsfare - blev ramt af flere skud i sin lejlighed

Natten til mandag blev en ung mand skudt flere gange, da han opholdt sig i sin lejlighed i Næstved.

Næstved - 13. november 2017 kl. 06:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 25-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han natten til mandag blev ramt af flere skud i sin lejlighed i Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der fik anmeldelsen om skyderiet klokken 03.48.

arrow Læs også: Video: Lastbil påkører personbil på Østre Ringvej

- Han er ramt af flere skud, og hans tilstand er kritisk. Han er ved at blive opereret lige nu, siger politikommissær Ove Groth mandag formiddag.

Politiets foreløbige undersøgelser viser, at mindst to gerningsmænd trængte ind i lejligheden på Østre Ringvej og affyrede skud mod beboeren.

Efterforskerne er mandag formiddag i gang med at afhøre to personer i sagen. De blev pågrebet i nærheden af lejligheden efter skyderiet, men ifølge Ove Groth er de ikke mistænkt for at have skudt.

Dermed leder politiet fortsat efter mindst to personer, som skal have opholdt sig i lejligheden og affyret våbnet.

Motivet til angrebet er endnu ikke kendt, og politiet hører gerne fra folk, der kan have oplysninger i sagen.

- Vi er selv ude og opsøge vidner nu, siger Ove Groth.

Politikommissæren har ikke umiddelbart flere oplysninger om den 25-årige.

Blandt andet derfor er det ifølge ham også for tidligt at sige, om forbrydelsen har forbindelse til den igangværende bandekonflikt.

Både København, Sydsjælland og den københavnske vestegn har i løbet af de seneste måneder været plaget af bandeskyderier. I løbet af de seneste par uger har det kostet tre unge mænd livet i København.

Flere medier skrev dog søndag, at der nu skal være indgået en foreløbig våbenhvile mellem banderne i hovedstaden. Banderne har angiveligt lovet hinanden, at de vil lade våbnene blive hjemme i foreløbigt en måned.

arrow Fuld bilist kørte ind i bus og bil
13. november 2017 kl. 11:25 Opdateret: kl. 11:27
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk