18. september 2021
Lokalrådet i Karrebæksminde vil undersøge, om flere af byens huse kan opvarmes med fjernvarme fra f.eks store varmepumper suppleret med solceller. Billedet her viser varmepumpen, som Fensmark Fjernvarme har investeret omkring 10 millioner kroner i. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Lokalrådet i Karrebæksminde vil undersøge, om flere af byens huse kan opvarmes med fjernvarme fra f.eks store varmepumper suppleret med solceller. Billedet her viser varmepumpen, som Fensmark Fjernvarme har investeret omkring 10 millioner kroner i. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lun løsning på vej: Lokalrådet vil undersøge mulighed for fjernvarme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lun løsning på vej: Lokalrådet vil undersøge mulighed for fjernvarme
Næstved - 14. januar 2021 kl. 17:15
Af Kim Palm

Slut med sort energi og goddag til miljøvenlig fjernvarme.

arrow Læs også: Debat: Fælles varmeforsyning?

Det er planen i Karrebæksminde, hvor lokalrådet er i gang med at undersøge muligheden for at etablere et lokalt varmeværk baseret på store varmepumper.

- De fleste huse her i byen er tilsluttet naturgasnettet, som står overfor udfasning. Og i stedet for at hver enkel husstand skal ud og investere i individuelle løsninger, synes vi det giver mere mening at etablere et fælles fjernvarmeværk, siger Gert Vestergaard fra Karrebæksminde lokalråd.

Varmepumper og solceller

En varmepumpe til opvarmning af radiatorer og brugsvand i et parcelhus koster ofte over 100.000 kroner og er ikke specielt anvendelig i ældre huse, påpeger lokalrådet.

- Så i stedet for at vi hver især får en brummende varmepumpe foran huset, vil vi undersøge muligheden for at etablere et varmeværk baseret på store varmepumper, eventuelt suppleret med solceller, siger Gert Vestergaard.

Lokalrådet vil også kontakte Næstved Fjernvarme for at høre om det eventuelt kan lade sig gøre at blive tilkoblet byens store varmeværk, der luner sig med affaldsvarme fra Affald Plus på Ydernæs.

Ikke helt i skoven

Direktør i Næstved Fjernvarme, Jens Andersen, er ikke afvisende overfor idéen, men påpeger at det kan blive vanskeligt at føre fjernvarmen helt til Karrebæksminde.

Artiklen fortsætter under billedet

Direktør i Næstved Fjernvarme, Jens Andersen, tror det bliver meget bekosteligt at koble Karrebæksminde på byens fjernvarmeforsyning.

- Det er ikke helt i skoven og måske kan man koble de mange huse i Dyves Bro med på projektet. Men jeg tror, at det teknisk set bliver meget bekosteligt, da fjernvarmen i øjeblikket slutter i Grimstrup-kvarteret, siger Jens Andersen.

I første omgang koncentrerer Næstved Fjernvarme sig derfor om at udbygge fjernvarmenettet i udkanten af byen, for eksempel i industrikvarteret i Holsted og der er også planer om at bydelen Appenæs kan lune sig med fjernvarme i fremtiden.

Borgermøde

I Karrebæksminde har lokalrådet planer om et borgermøde om fjernvarmemulighederne for at lodde interessen for projektet. Det sker dog først, når samtlige muligheder er undersøgt til bunds og på et tidspunkt, hvor det igen kan lade sig gøre at holde møde i større forsamlinger.

arrow Gourmetrestaurant vil lave street food på stejlepladsen
31. marts 2021 kl. 21:24 Opdateret: kl. 13:47
arrow Se billeder: Nu er campingsæsonen skudt i gang
29. marts 2021 kl. 14:00 Opdateret: kl. 12:12
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk