26. september 2021
- Jeg har kendt dem, lige siden de kom til glasværket, siger grafikeren Jørgen Erik Scheel-Bech, som havde blomster med til Christel Holmgren-Exner. Fotos: Helle Hansen
gallery icon

Se billedserie

- Jeg har kendt dem, lige siden de kom til glasværket, siger grafikeren Jørgen Erik Scheel-Bech, som havde blomster med til Christel Holmgren-Exner. Fotos: Helle Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalt og internationalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lokalt og internationalt
Næstved - 25. juli 2021 kl. 10:48
Af Helle Hansen

Hvor mange får lige deres egen udstilling lokalt, når de er i 80erne?

arrow Læs også: 48-årig mand blev anholdt for at råbe pansersvin

Det må så afgjort høre til sjældenhederne, men en sådan åbnede lørdag eftermiddag i Næstved Kunstforening, som for første gang viser en udstilling med designerparret Christer Holmgren og Christel Holmgren-Exner.

Fra privaten

Godt nok er hun født i Østrig i 1940 og han i Skåne i 1933, men de lærte hinanden at kende i 1962 på Holmegaard Glasværk og har sammen drevet deres designfirma Holmgren med base i Næstved siden 1971.

Tre gange før har de udstillet lokalt, alle gangene i regi af Næstved Museum, men det specielle denne gang er de mange flotte akvareller, som pryder væggene hele vejen rundt. Det er ikke akvareller, der på nogen måde er malet med salg for øje, og de har heller aldrig været udstillet før. Det er minder fra dejlige ferier, minder som fremkalder lyde af bølgeskvulp, vind eller særlige dufte. Akvareller har været deres hobby, en fælles passion.


Artiklen fortsætter under billedet.

En meget glad Christel Holmgren-Exner snakker med gæster i et væk.

Intet på denne udstilling er til salg, da det alt sammen er udlånt fra deres private hjem.

Roulund takker

- Der kan ikke være mange vaser tilbage derhjemme, siger Sille Roulund, som takker for æren på designerparrets vegne, da de ikke selv ønsker at stå på »talerskamlen«. Der er en del vaser er udstillet i montrerne, hvor der fortrinsvis står glas og porcelæn men også lidt andre ting, de har lavet gennem et langt liv som kunstnere.

Sille Roulund har kendt parret i en fire-fem år og betegner sig selv som en af deres livliner, da hun bor i nærheden, og hun gør det klart, at dette virkelig er en stor dag for dem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sille Roulund takkede på parrets vegne for den store ære det er at få sådan en separatudstilling. Christel og Christer Holmgren ses til højre i biledet.

Inspirerer stadig

Der er kø for at komme til at hilse på de to meget dygtige og venlige mennesker.

- Jeg er meget glad for at komme her i dag, og jeg er meget rørt over den røde løber, siger Christel Holmgren-Exner, som også er glad for, at de besøgende ser ud til at sætte pris på deres akvareller.

Blandt de yngre lykønskere er Vida Seraphina Ott, som kommer fra Møn men har gået på kunst og designlinjen på Talentskolen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Christel Holmgren-Exners sprudlende serie Carneval lavet til Holmegaard Glasværk er blandt de udstillede genstande i kunstforeningens lokale.

- Da vi kiggede på glas fra Holmegaard, lyste de her op mellem alle de mere almindelige glas, siger hun og taler om Christel Holmgren-Exners farverige serie Carneval, som hun lavede for Holmegaard omkring 1970.

- Så jeg lavede en bog om deres rejse med glas og blev venner med dem, fortæller hun, der i dag går på designskole i Kolding.

Alsidige

En anden serie for Holmegaard, som de skabte i fællesskab også lige omkring 1970, er Blå Time, som var en stor succes i næsten 20 år.

Men de har også designet lysestagen Hornblæseren i massivt stål for Illum, og melamin køkkenredskaber for Rosti, så de har været vidt omkring.

Mange lokale kunstnere kigger forbi, da mange har kendt dem siden de arbejdede for Holmegaards Glasværk i 1960erne. Det gælder blandt andre keramiker Inger Mehlum fra Fensmark og grafikeren Jørgen Erik Scheel-Bech fra Karrebæksminde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der var masser af blomster, også på bordet, til ferniseringen.

Kom og kig

I kunstforeningen er formand Lis Hansen glad for, at det lykkedes at få dem til at udstille her.

- Det kom på plads tilbage i 2019, da de flere gange var forbi for at se vores udstilling med Simon Bang fra Fensmark, mindes hun,

Næstved Kunstforening har i dag omkring 350 medlemmer og har ikke oplevet nogen medlemsflugt trods coronanedlukning.

Hvis man vil opleve lokalt design på højt niveau og dertil virkelig smukke akvareller, så er muligheden der til og med søndag den 15. august. Her er åbent i Næstved Kunstforenings lokaler torsdag-søndag kl. 12-17.

:- De er virkelig nogle dejlige mennesker, siger designstuderende Vida Seraphina Ott, som i hendes tid på Talentskolen skrev en bog om parrets rejse med glas og i dagens anledning er kommet fra Kolding for at hilse på og se udstillingen.

arrow Sprogcenter ramt af corona - underskud på 3,2 mio. kr.
26. juli 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 17:16
arrow Debat: Ved politikerne hvad de selv har besluttet?
25. juli 2021 kl. 17:13 Opdateret: kl. 17:13
arrow Sommeraften på Lave Ridebane
25. juli 2021 kl. 16:48 Opdateret: kl. 16:33
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk