18. oktober 2019
Gert Olsen blev født den 22. oktobe 1933 i København. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Gert Olsen blev født den 22. oktobe 1933 i København. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landskendt rektor og politiker død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landskendt rektor og politiker død
Næstved - 15. september 2019 kl. 16:17
Af Ida Steenfeldt Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en alder af 85 år åndede Gert Olsen torsdag aften ud for sidste gang. Et turbulent og begivenhedsrigt liv er slut, men Næstveds minder om ham vil bestå mange år ud i fremtiden. Gennem både sin personlighed og sin stærke arbejdskraft på både Herlufsholm Kostskole og bagefter i Næstved Kommunes byråd, har han fyldt bybilledet i Næstved de sidste mange årtier.

arrow Læs også: Se billeder: Læsere aflagde den gamle kostskole visit

I 1977 blev Gert Olsen rektor på Herlufsholm Kostskole, og var det indtil 1992. I begyndelsen af 1990'erne lå han i strid med skolens daværende forstander, hofjægermester Bernt Johan Collet. Striden opstod, da Bernt Johan Collet fyrede Gert Olsen med den begrundelse, at han havde benyttet sig af fysisk afstraffelse overfor tre elever. De anklager afviste Gert Olsen dog og skød tilbage på Bernt Johan Collet, med anklager om at han ikke havde styr på skolens økonomi.

Efter fyringen fortsatte Gert Olsen med at arbejde på højtryk. Med et flot kommunalvalg i 1993 kunne han tage plads i Næstved Kommunes byråd for partiet Venstre. Indenda havde han gentagne gange forsøgt at komme i byrådet, men det var først efter hans erhverv blev en forsidesag, at han havde held med at blive valgt. Han sad i byrådet indtil år 2001, og fungerede blandt andet som formand for Kulturelt Udvalg.

I folkemunde gik han under navnet »Manden med strikketrøjen«. Den norske sweater med de karakteristiske lus havde han på, både mens magtkampen rasede på Herlufsholm, og da han i byrådssalen fastholdt upopulære lukninger af landskoler, og meget andet.

Da Sjællandske talte med ham i 2008, fulgte hans legendariske norske sweater ham stadig.

- Jeg har ikke ændret mig...Jeg er stadig en flot fyr. Den eneste forskel er, at jeg har fået nyt knæ, sagde han dengang.

Livet bød Gert Olsen på både op- og nedture, ligesom de fleste andre mennesker oplever det. Han klarede at blive kendt af hele nationen gennem medierne og beholdt samtidig sin stærke udstråling til det sidste. Æret væres hans minde.

Læs mere om Gert Olsens liv i morgen i e-avisen og på SN.dk

arrow Elevtallet dykker på Herlufsholm
11. august 2018 kl. 05:32 Opdateret: kl. 17:51
arrow Hør om mystikken og traditionerne på kostskolen
22. juni 2018 kl. 09:33 Opdateret: kl. 08:52
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk