18. oktober 2021
Katinka med den karakteristiske stemme har blandt meget andet udgivet to populære albums. Foto: Miklos Szabo
gallery icon

Se billedserie

Katinka med den karakteristiske stemme har blandt meget andet udgivet to populære albums. Foto: Miklos Szabo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturnat kulminerer med Katinka-koncert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturnat kulminerer med Katinka-koncert
Næstved - 21. september 2021 kl. 14:52
Af Esben Thoby

Fredag den 1. oktober er der kulturnat i Næstved, og på biblioteket kulminerer det hele med en unik solokoncert fra den populære sangerinde Katinka, der indtager Store Scene klokken 20.30.

arrow Læs også: Esport og helstegt pattegris hos VUC

Den fra TV 2-programmet »Toppen af poppen«-aktuelle sangerinde både spiller og fortæller om sit tekstunivers, inden hun slutter af med at synge for, når aftenen rundes af med et par fællessange.

Fra brætspil til e-sport

Katinkas musik er dog ikke det eneste, der kan opleves på Næstved Bibliotek til Kulturnatten - så langt fra endda.

Der er brætspilscafé fra klokken 16 til 22, hvor man kan slå sig ned og spille et af bibliotekets mange brætspil, som også kan lånes med hjem bagefter. Ligeledes fra klokken 16 kan man prøve kræfter med e-sport på en af bibliotekets gamercomputere. I løbet af dagen og aftenen afholdes forskellige turneringer. Den del slutter klokken 20.

Fællessang er vendt tilbage som en ugentlig begivenhed og er dermed naturligvis også på programmet. Fra klokken 19 og en halv time frem synges der sange fra Højskolesangbogen, som introduceres og akkompagneres af bibliotekets faste fællessangere.

Navngiv robotten

I 2021 har biblioteket fokus på FN´s Verdensmål, og det afspejler sig i de aktiviteter, der er planlagt for børnene og deres familier.

Fra klokken 16 til 20 kan man blive ekspert i verdensmålene. Her testes børnene gennem fem aktiviteter, hvor det gælder om at være kreativ, bruge de små grå og give din egen holdning til kende. Når der er prøvet kræfter med alle fem aktiviteter, får deltagerne et diplom som top sej verdensmålsekspert.

I samme tidsrum er der også mulighed for at besøge den kæmpe robot, der sorterer alle de afleverede bøger, film og spil. Man kan aflevere en bog og følge dens vej gennem maskinen, som i øvrigt også mangler et navn. Derfor afholdes der konkurrence om at navngive sorteringsmaskinen.

Endelig står kunstneren Gudrun Hasle for en pop op-workshop i forbindelse med projektet »Vores ord«. Det er samtidig en optakt til den landsdækkende Ordblindeuge i uge 40. Deltagerne kan blandt meget andet lave deres egne kartoffeltryk.

Ingen tilmelding er nødvendig til de forskellige arrangementer.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk