23. oktober 2021
Det skal være omkostningsfrit for alle foreninger - både bredden og eliten - at benytte haller, idrætsanlæg og andre lokaler, mener den konservative borgmesterkandidat Rune Kristensen. Foto: Mia Than West
gallery icon

Se billedserie

Det skal være omkostningsfrit for alle foreninger - både bredden og eliten - at benytte haller, idrætsanlæg og andre lokaler, mener den konservative borgmesterkandidat Rune Kristensen. Foto: Mia Than West
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservativt forslag: Gratis leje af idrætsanlæg, lokaler og haller til alle foreninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Konservativt forslag: Gratis leje af idrætsanlæg, lokaler og haller til alle foreninger
Næstved - 04. marts 2021 kl. 04:32
Af Mia Than West

Fritids- og idrætsforeningerne i Næstved Kommune betaler årligt samlet omkring 4,5 millioner kroner i lokaleleje. Det skal fremover være slut, hvis det står til Det Konservative Folkeparti i Næstved.

arrow Læs også: Debat: Op på hesten igen, Rune

De vil gøre det omkostningsfrit for alle foreninger - både bredden og eliten - at benytte haller, idrætsanlæg og andre lokaler, og det skal både ses som en kommunal hjælpepakke til foreningerne og som et permanent prioriteret fokus på foreningslivet, fortæller Rune Kristensen, der er konservativ borgmesterkandidat i Næstved.

- For foreningerne er det mange penge, men i et kommunalt budget er det peanuts. Foreningerne gør en kæmpe forskel og er en temmelig vigtig del af et lokalsamfund. Derfor skal de have bedre vilkår, siger Rune Kristensen.

- Som konservativ er forenings- og idrætslivet hjerteblod, og vi mener ikke, at foreningerne skal have udgifter til lokaler, idrætsanlæg med videre, fastslår han.

I dag dækker Næstved Kommune typisk 80 procent af udgifterne, når en forening for eksempel låner en af de kommunale haller.

Foreningernes talerør

Det konservative forslag går på, at de sidste 20 procent også dækkes, som man gør det i blandt andet Ringsted Kommune.

- Coronakrisen har også været hård ved foreningerne, og det frivillige foreningsliv lider under coronaen, siger borgmesterkandidaten og fortæller, at det ikke er helt tilfældigt, at Det Konservative Folkeparti vælger at lancere forslaget nu med virkning efter kommunalvalget 2021.

I dag er der nemlig præcist et halvt år til Foreningernes dag i Næstved, som finder sted den 4. september. Og med forslaget ønsker de Konservative at sætte fokus på, hvor stor en betydning foreningerne egentlig har i et lokalsamfund.


Artiklen fortsætter under billedet.

Formand for Kultur- og Demokratiudvalget Linda Frederiksen (S) mener ikke, der kan findes penge på indenfor Kulturudvalgets ramme. Foto: Niels Brande

- Et rigt forenings- og idrætsliv er med til at gøre Næstved Kommune attraktiv for såvel unge som ældre, og det er sundt for krop og sjæl. Vi vil være foreningernes talerør i byrådet, siger borgmesterkandidaten.

Opbakning i byrådet?

Med forslaget kan foreningerne få mere luft i budgettet til eksempelvis lavere medlemskontingenter, flere trænere, mere talentudvikling, ekstra aktiviteter og i sidste ende stærkere frivillige fællesskaber.

Rune Kristensen er frontkæmper for forslaget - med opbakning fra de tre nuværende byrådsmedlemmer. Selv om der allerede er indgået et toårigt budgetforlig i Næstved Kommune, og der er halvandet år til de næste budgetforhandlinger, håber Rune Kristensen på, at pengene kan findes i det nuværende budget.

- Det vil naturligvis kræve, at der er opbakning til forslaget i det nuværende byråd. Det kunne jeg godt forestille mig, der er. Nu lancerer vi det, og så må vi se, om der er opbakning til det. Ellers bliver det noget af det, som vi vil kæmpe for til næste budgetforhandling, siger han.

Ingen fælles vilje

Formand for Kultur- og Demokratiudvalget Linda Frederiksen (S) glæder sig over, at de Konservative sætter emnet på dagsordenen. Hun præciserer dog, at der er tale om syv millioner kroner og ikke 4,5 millioner kroner.

- Vi kan ikke bare sige, det kun er de offentlige foreninger. Hvis vi tager både de offentlige og private med, giver det syv millioner, hvis det skal gå i nul, forklarer formanden.

Hun fortæller, at det ikke er første gang, foreningers leje af fodboldbaner, idrætshaller og andre lokaler er til politisk debat.

- Det er tit med i budgetforhandlingerne. Når det så kommer frem, at det koster syv millioner, så bliver der bakket lidt tilbage. Der har ikke været en fælles vilje i byrådet til at finde de penge, siger Linda Frederiksen.

Benhårde prioriteringer

Kulturbudgettet er på over 120 millioner kroner og dækker både kultur- og fritidstilbud - herunder blandt andet biblioteker, musikskoler og museer. Pengene får derfor hurtigt ben at gå på, og det bliver ifølge Linda Frederiksen svært at finde ekstra penge.

- Det kan ikke findes indenfor Kulturudvalgets ramme. Det er benhårde prioriteringer. Men det vil da være fantastisk, hvis de Konservative kan hjælpe på vej, fastlår hun.

arrow Ulovlige reklameskilte taget ned: Glemte at søge om tilladelse
28. januar 2021 kl. 04:45 Opdateret: kl. 21:52
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk