18. september 2021
Da arrangementerne blev aflyst på stribe, stod Kongebryg pludselig med en masse øl - men ikke nogen glade gæster at skænke til. Arkivfoto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Da arrangementerne blev aflyst på stribe, stod Kongebryg pludselig med en masse øl - men ikke nogen glade gæster at skænke til. Arkivfoto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kongebryg ramt af dundrende underskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kongebryg ramt af dundrende underskud
Næstved - 02. august 2021 kl. 18:15

2020. Efter år med underskud i Kongebryg skulle det være året, hvor tallene på bundlinjen endelig blev sorte.

- Jeg gik ind i bryggeriet for fem år siden, og da var det jo en dundrende underskudsforretning. Der havde jeg håber på, at vi så stille og roligt kunne få rettet skuden op, fortæller Frank August Hansen, der både er direktør og ejer Kongebryg sammen med Ole Pilemand.

Men det er vist unødvendigt at skrive, hvad der skete i netop 2020, som væltede Kongebrygs regnskaber.

- Det havde været året, hvor det vendte, hvis ikke corona var kommet, fastslår Frank August Hansen.

Men coronaen kom. Og ramte hårdt. Kongebryg kom ud af året med et underskud på over 558.000 kroner.

Ramt på flere fronter

Kongebryg står lidt med et ben i hver lejr. Det er nemlig ikke kun et bryggeri. To tredjedele af deres forretning er baseret på Kongebryg som spillested og beværtning.

Og sidste år haltede det gevaldigt med indtjeningen både i den ene og den anden del af virksomheden.

- Alting blev jo virtuelt, lige da det corona-halløj startede. Vi havde også virtuelle ølsmagninger og det ene og det andet. Til at starte med var der rimelig meget »hype« omkring det. Men vi synes også, det er fladet ud. Men der var ikke nogen tvivl om, at det skyldtes, at vi ikke kunne holde åbent heroppe. Både arrangementsmæssigt og i vores fredagsbar. Der var stort set 100 procent lukket, fortæller Frank August Hansen.

Samtidig med at de sløjfede arrangementer betød masser af fadøl, der nu ikke fossede ud af hanerne og ned i gæsternes glas, så haltede også salget af de almindelige flaskeøl i butikkerne gevaldigt.

For der var mange andre end Kongebryg, der nu brændte inde med øl, der ikke blev købt.

- Så bliver der også skudt en masse øl ind på markedet, hvor priserne er dumpet. Så det er også en af forklaringerne, siger direktøren.

Nye ansigter

Kongebryg var også internt igennem en større omvæltning i 2020.

Brygmester Niels Kiens, der også var med til at skabe Kongebryg, forlod virksomheden. Ind kom i stedet Troels Hagensen.

Også den daglige leder blev skiftet ud.

Og det kan også ses i økonomien, fortæller Frank August Hansen.

Lige nu har selskabet en såkaldt negativ egenkapital - altså virksomhedens værdier fratrukket virksomhedens gæld - på over 1,4 millioner kroner.

- Hvis det var noget, vi skulle leve af, så havde vi lukket det for længe siden, lyder det fra Frank August Hansen.

Ændret adfærd

Selv om der lige nu bliver afholdt en masse udskudte arrangementer og fester på Kongebryg og andre steder i landet, så bliver 2021 endnu et år med røde tal på bryggeriets bundlinje.

- Og folk har sgu ændret lidt adfærd, siger direktøren.

- Folk begyndte at komme i bil. Og så sidder man selvfølgelig kun og drikker de genstande, man kan tåle, for at kunne køre bil. Og det kan vi ikke leve af. Vi vil jo helst have, at folk drikker noget mere og tager en taxa, forklarer direktøren.

Men på trods af de røde tal, så tror ejerne stadig på projektet.

- Jeg synes, fremtiden ser lys ud, siger Frank August Hansen.

Og det stigende underskud på både årets resultat og virksomhedens egenkapital får ham ikke til at lukke for hanerne.

- Det kan blive ved, så længe Ole (Pilemand, red.) og jeg synes, det er sjovt at putte penge i det. Og det er det, vi gør. Vi synes jo, det er sjovt deroppe.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk