28. oktober 2020
Flere medarbejdere skal arbejde hjemmefra i stedet for i for eksempel Rådmandshaven. Hvor mange, det drejer sig om, er endnu for tidligt at sige. Foto: Robert Andersen
Flere medarbejdere skal arbejde hjemmefra i stedet for i for eksempel Rådmandshaven. Hvor mange, det drejer sig om, er endnu for tidligt at sige. Foto: Robert Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune sender medarbejdere hjem - men borgerne skal ikke mærke noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune sender medarbejdere hjem - men borgerne skal ikke mærke noget
Næstved - 19. september 2020 kl. 17:09
Af Esben Thoby

Alle medarbejdere i Næstved Kommune, der kan arbejde hjemmefra, skal gøre det frem til foreløbig 4. oktober. Det blev besluttet på et hasteindkaldt krisestabsmøde fredag efter statsminister Mette Frederiksens (S) pressemøde samme eftermiddag, hvor en række nye coronarestriktioner blev indført.

arrow Læs også: Så er der serveret: Menneskehjerne og heksefingre

- Det kan være sagsbehandlere, der sidder med byggesager, det kan være medarbejdere i løn- og personaleafdelinger, og det kan være visse medarbejdere i jobcenteret. I stedet for opfølgende samtaler med borgere i Rådmandshaven kan de for eksempel tages over telefonen, forklarer borgmester Carsten Rasmussen (S).

I det hele taget er det vigtigt for ham og kommunen, at borgere og virksomheder, der skal i kontakt med kommunen, ikke kommer til at mærke nogen forskel.

- Det er slet ikke så vildt, som det var i foråret. Borgerservice, biblioteket og så videre holder stadig åbent. Vi lukker ikke noget ned, fastslår Carsten Rasmussen.

Arrangementer aflyses

Kommunen vil også skærpe indsatsen på plejecentrene og stramme op på retningslinjerne der, ligesom samtlige sociale arrangementer som jubilæer og afskedsreceptioner aflyses.

- Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler, selvom vi har lave smittetal i Næstved. Vi følger statsministerens opfordringer, men vi strammer heller ikke mere end det. Det burde de måske gøre i Slagelse på grund af deres smittetal dér, siger Carsten Rasmussen og fortsætter:

- Vi vil igen sætte meget fokus på håndhygiejnen, hvor det måske er skredet en smule. For eksempel havde jeg tidligere på ugen besøg af en klasse fra ZBC, der skulle høre om demokrati. Der var ikke en eneste af de unge mennesker, der brugte håndsprit, da de kom ind. Så husk det nu.

Hvor mange medarbejdere, det drejer sig om, som skal sendes hjem, er endnu for tidligt at sige. De enkelte afdelinger i kommunen holder møder på mandag, hvor der tages stilling til det eksakte antal.

arrow ZBC nu med nyt køkken og træningsrestaurant
31. august 2020 kl. 22:02 Opdateret: kl. 11:33
arrow Stort optag på ZBC's erhvervsuddannelser
12. august 2020 kl. 09:37 Opdateret: kl. 09:37
arrow 161 HHX-studenter skal fejres med flag og vognkørsel
20. juni 2020 kl. 10:00 Opdateret: kl. 19:41
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk