26. oktober 2020
Landsdelsformand i Dansk Kørerlærer-Union og formand i Næstved Kørelærerforening, Walther Linck, mener ikke, at corona kan bruges som argument for de lange ventetider, der i øjeblikket er på at komme til køreprøve. Privatfoto
Landsdelsformand i Dansk Kørerlærer-Union og formand i Næstved Kørelærerforening, Walther Linck, mener ikke, at corona kan bruges som argument for de lange ventetider, der i øjeblikket er på at komme til køreprøve. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kørelærerformand om ventetid: Corona er en søgt undskyldning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kørelærerformand om ventetid: Corona er en søgt undskyldning
Næstved - 27. august 2020 kl. 14:11
Af Mia Than West

Det er tæt på fire måneder siden, at Rigspolitiet genoptog afvikling af teori- og køreprøver. Alligevel melder flere af landets køreskoler om lange ventetider.

arrow Læs også: Minister i samråd: Ventetider på køreprøver bringes ned ved udgangen af året

I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds frigives prøverne hver fredag, og inden der er gået ét minut, er alt revet væk. Her venter eleverne i op til flere måneder, før de kan sætte sig bag rattet med en prøvesagkyndig.

Ifølge Walther Linck, landsdelsformand i Dansk Kørerlærer-Union og formand i Næstved Kørelærerforening, bliver problemet kun værre og værre. Der er langt fra lige så mange køreprøver til rådighed i politikredsen, som der er behov for.

- En rigtig uheldig elev kan sagtens vente i to-tre måneders tid. Minustallet er vokset igen. I fredags var der behov for 116 praktiske prøver. Kørelærerne fik 68, siger Walther Linck.

Fis og ballade

Selv om Rigspolitiet meddeler, at der er afsat ekstra ressourcer til de politikredse, der ikke kan leve op til servicemålet om en ventetid på maksimalt 14 dage for en køreprøve, er udfordringen tilsyneladende ikke blevet mindre de seneste måneder.

- Der er ikke sat flere ressourcer af. Det er en dårlig undskyldning, siger Walther Linck, som bestemt ikke kan nikke genkendende til, at enkelte kørelærere skulle hamstre prøver, som justitsminister Nick Hækkerup (S) antyder i et brev, han har sendt til folketingsmedlem og transportordfører for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen.

- Det er fis og ballade. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at hamstre i dag. Han udtaler sig i mangel på bedre viden. Hvis man har opfundet en måde at snyde på, så er det en overtrædelse af gældende lovgivning, og så peger pilen tilbage på politiets egen afdeling for it-kriminalitet, siger han.

Digital bookning

Walther Linck fortæller, at bookingen af køreprøver for 10-12 år siden foregik ved, at man skrev den pågældende kørelærers navn i en bog, hvor ledige tider kunne ses.

Dengang kunne man godt omgås systemet. I dag foregår bookingen digitalt via KMD - det tidligere Kommunedata - som står for den platform, hvor kørelærerne booker prøver ved hjælp af elevens eget cpr. nr.

- Først når eleven har bestået teoriprøven, kan køreprøven bookes med elevens cpr. nr., forklarer Walther Linck.

En søgt undskyldning

Rigspolitiet indstillede langt størstedelen af politiets afvikling af køre- og teoriprøver i perioden fra den 13. marts til den 29. april for at bremse smitten af Covid-19. De første to til tre uger efter nedlukningen var der ifølge Walther Linck køreprøver at få i politikredsen. Siden er det blevet værre og værre. Og corona kan ikke længere bruges som argument for de lange ventetider, mener han.

- Det er en søgt undskyldning. De fleste elever fra coronatiden er væk. Det er nye elever, der er kommet efter genåbningen. Så corona kan ikke bruges som undskyldning nu, fastslår han.

arrow Køreprøve-kaos fortsætter: Venteliste vokser og vokser
27. august 2020 kl. 04:33 Opdateret: kl. 17:23
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk