23. februar 2019
Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kirke lukker i et halvt år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirke lukker i et halvt år
Næstved - 31. maj 2018 kl. 10:45
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det næste halve år er Fuglebjerg Kirke på Næstvedvej i Fuglebjerg lukket. Årsagen er, at kirken skal have en kærlig hånd. Det fortæller sognepræst Birgitte Johannesen.

arrow Læs også: Sognepræst fejrer 25 års jubilæum

- Kirken skal kalkes indvendigt og udvendigt. Der skal tages kirketavler og andet ned fra væggene, og resten af inventaret som altertavle, krucifiks, bænke og orgel skal afdækkes, inden man kan kalke, fortæller sognepræsten.

- Hvis man undrer sig over, at det kan tage så lang tid at kalke kirken, så går der også noget tid med at sætte stillads op, og det skal tages ned igen. Og så skal der gøres rent til sidst selvfølgelig, forklarer Birgitte Johannesen til Sjællandske.

Kirken er ikke blevet kalket, siden en større restaurering tilbage i 1969, og derfor trænger den til lidt opfriskning. Kirken lukkede i søndags efter koncerten med fangekoret, og planen er, at den åbner igen første søndag i advent - den 2. december, hvor kirkerummet kommer til at fremstå langt mere lyst end nu.

- Planerne har været undervejs i flere år. Det er en langsommelig proces. Der er blevet foretaget en prøvekalkning, så man tydeligt kan se, hvor meget den trænger, konstaterer Birgitte Johannesen.

Netop nu er et par tømrer i fuld gang med at fjerne nogle af de bagerste bænke i kirken for at gøre plads til de gamle degne- og præstestole, som har stået gemt i sideskibet i alle årene. De er fra henholdsvis 1564 og 1632, og får nu en mere synlig placering i kirkerummet.

Det er medlemmer af folkekirken, der via kirkeskatten betaler for restaureringen af Fuglebjerg Kirke. Mens kirken restaureres, bliver gudstjenester og kirkelige handlinger holdt i Tystrup og Haldagerlille kirker.

Når der er gudstjeneste i en de to kirker, vil der holde en lille kirkebus parat ved Fuglebjerg Kirke en halv time før gudstjenestens begyndelse, og den kan frit kan benyttes.

- Den kører altid, og den skal ikke bestilles, fortæller sognepræsten.

Biskoppen har desuden givet tilladelse til, at der kan holdes et antal gudstjenester i Fuglebjerg Præstegård.

- Vi stiller op med et bord som alter, stole og et klaver. Det er for, at der stadig kan foregå lidt her i Fuglebjerg Sogn. Det bliver ikke så meget anderledes som en gudstjeneste i kirken, siger Birgitte Johannesen.

Til gudstjenesterne i præstegården kan der bestilles kirkebil som sædvanligt ved at ringe til Arnes Taxi på tlf. 20 12 62 18 senest klokken 18 aftenen før, bilen ønskes benyttet.

Den første gudstjeneste i præstegården bliver nu på søndag den 3. juni klokken 10.30.

arrow En fængslende oplevelse
29. maj 2018 kl. 14:48 Opdateret: kl. 14:48
arrow Gorm opdagede sin fars kiste i et redskabsskur
28. marts 2018 kl. 06:03 Opdateret: kl. 08:26

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk