23. oktober 2021
Bygningen som det hele handler om, Kählersbakken 5.
gallery icon

Se billedserie

Bygningen som det hele handler om, Kählersbakken 5.
Foto: Thore R. Klitgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kähler kan købes tilbage: Kommunen afventer konkret projekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kähler kan købes tilbage: Kommunen afventer konkret projekt
Næstved - 29. marts 2021 kl. 20:14
Af Helle Hansen

Keramisk virksomhed er et krav, og da det ikke længere er opfyldt, har kommunen ret til at tilbagekøbe det gamle Kählerværskte på Kählersbakken endnu en gang. Det skete tilbage i 2013 efter en retssag mod den daværende ejer Brask Thomsen Stiftung og kan blive aktuelt igen, hvis den nuværende ejers planer for ejendommen ikke også omhandler keramisk virksomhed.

arrow Læs også: Nykredit er rykket ind i Kählerbygningen

- Vi fastholder kravet om keramisk virksomhed, siger borgmester Carsten Rasmussen (S).

Deklarationer vedtaget i 1974

De gamle deklarationer vedtog Næstved Kommune i sin tid for at passe på arven efter Kähler, da det keramiske værksted ikke længere var på Kähler-familiens hænder og en kort overgang var ejet af kommunen.

Deklarationerne på Kählersbakken 5 blev vedtaget i 1974, og deklarationens pkt. 9 stiller følgende krav: »Køber forpligter sig til at drive virksomheden m.v. under et firmanavn indeholdende Herman A. Kähler's Eftf., samt forpligter sig til at drive keramisk virksomhed i ejendommen, hvilke forpligtelser skal overføres til senere ejere«.

Uden denne deklaration havde Brask Thomsen Stiftung omdannet ejendommen til boliger, efter den købte ejendommen på tvangsauktion efter Steen Gudes konkurs i 2008.

Sat i stand for 30 millioner kroner

»Såfremt der ikke længere måtte blive drevet keramisk virksomhed fra ejendommen i et omfang nogenlunde svarende til den nuværende (1974, red.), er selskabet eller Næstved Kommune berettiget til at tilbagekøbe ejendommen til den nuværende salgspris med et tillæg af dokumenterede forbedringsudgifter« står der i punkt 12.

Tilbage i 2013 var det en ret beskedent beløb, da Brask Thomsen Stiftung intet havde gjort ved bygningen. I dag er det en noget anden sag, da Frantz Longhi har sat Kählersbakken 5 i stand for omkring 30 millioner kroner.

Hvad gælder

Hvis kommunen havde stået i denne situation lidt tidligere, kunne det have været oplagt at lave Kählermuseum i ejendommen.

- I mellemtiden har vi sat gang i Holmegaard Værk, hvor Kähler også er rykket ud, så det er ikke aktuelt længere, siger Carsten Rasmussen.

Inden Kähler Design brugte mange millioner på at sætte den gamle og meget hærgede bygning i stand, ønskede man at få ophævet deklarationen om, at kommunen kan tilbagekøbe ejendommen.

- Byrådet har på et møde i august 2015 efter anmodning fra Kähler besluttet at deklarationens bestemmelse om kommunens tilbagekøbsret ophæves i 2021, idet det forudsættes, at Kähler fortsat ønsker at drive virksomhed fra bygningen, oplyste Tomas Therkildsen, Næstved Kommunes daværende kommunaldiretør, til Sjællandske i 2016.

- I og med Kähler ikke længere driver virksomhed fra ejendommen, bliver kommunens tilbagekøbsret ikke ophævet, understreger Carsten Rasmussen.

Mange muligheder

- Det er ret vigtigt, hvad de vil med ejendommen. Det er jo ikke nogen tilfældig bygning men en, som rummer meget lokal historie. Deres planer skal være nogen, som giver ro i maven hos os, siger Carsten Rasmussen.

Der er ikke sat penge af i budgettet til at købe ejendommen tilbage, men derfor kan det godt blive aktuelt. Selvfølgelig er det også en - i hvert fald teoretisk mulighed - at kommunen vælger at ophæve deklarationerne. Måske kan en midlertidig dispensation være en mulighed?

Kommunen afventer nu et konkret projekt for brugen af den gamle Kählerejendom fra Frantz Longhis side, før økonomiudvalget og byrådet skal tage stilling til ejendommens fremtid.

Det var meget omfattende at få sat ejendommen i stand. På billedet her fra 2013 viser Lars Østergaard fra Danish Mangement et af de steder, hvor vand er løbet ind gennem et af de mange huller i taget og ned ad murene, så pudsen er opløst og røget af. Mørtelen i fugerne mellem murstenene var også begyndt at gå i opløsning. Foto: Hans Jørgen Johansen

arrow Kählerbygningen står atter tom: Køber kommunen den tilbage?
26. marts 2021 kl. 14:57 Opdateret: kl. 10:42
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk