29. juli 2021
Jens-Erik Petersen er holdejer i HG-fodbold, hvor veteranafdelingen netop har rundet spiller nummer 100. Onsdag fylder den gamle kæmpe 75 år. Fotos: Jan Jensen
gallery icon

Se billedserie

Jens-Erik Petersen er holdejer i HG-fodbold, hvor veteranafdelingen netop har rundet spiller nummer 100. Onsdag fylder den gamle kæmpe 75 år. Fotos: Jan Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jens-Eriks fodboldhold melder aldrig afbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Jens-Eriks fodboldhold melder aldrig afbud
Opdateret 23. november 2020 kl. 10:42
Næstved - 21. november 2020 kl. 20:10
Af Kim Palm

For 10 år siden stod de aldrende fodboldspillere i HG og spejdede længselsfuldt efter flere holdkammerater.

arrow Læs også: Triumfen i '92: Dansk roligan har hovedrolle i russisk dokumentar

- Bliver vi mon mange nok til en gang træning i aften, eller skal vi bare traske hjem igen, lød det ofte blandt de fem-seks fremmødte.

I dag vælter det ind med spillere fra alle verdenshjørner og i alle aldre. Klubbens veteranafdeling har netop budt velkommen til medlem nummer 100, og afdelingen tæller fem fortrinlige fodboldhold, der nogle gange vinder mere end de taber og aldrig melder afbud til en kamp.

Æren tilfalder - ene og alene - Jens-Erik Petersen, der onsdag runder et af livets skarpe hjørner, nemlig 75 år, stadig driftssikker på grønsværen og i fin form trods en aldrende dåbsattest.

- Det er aldrig for sent at skrue op for motionen og udsætte alderdommen. Og så er det altid velgørende med en pilsner i tredje halvleg, lyder recepten på sund aldring fra den tidligere viceskoleinspektør på Kildemarksskolen.

Tid til grin, fodbold, en pilsner og en gang hyggelig voksenmobning i 3. halvleg. Det er recepten på sund aldring, hvis man spørger Jens-Erik Petersen. Foto: Jan Jensen

Stik ham en flad

I 1968 stemplede han ind i Næstved som nyansat idrætslærer på skolen i Markkvarteret, der dengang havde et noget blakket ry.

- Det var et rigtigt socialdemokratisk arbejderkvarter. Og når faren til en af ungerne en sjælden gang mødte frem til et forældremøde, lød det ofte: "Hvordan klarer knægten sig? Hvis han ikke vil lystre, så stik ham en flad".

Idrætslæreren var dog aldrig korporlig. Og da Jørgen Nielsen trådte til som skoleinspektør blev han en del af en dynamisk duo, der fik kvarteret til at blomstre.

- Vi var vidt forskellige. Jørgen var jo langt ude på venstrefløjen, mens jeg var af solid borgerlig observans. Det var Jørgen, der fik idéerne, som pludselig at sende hele skolen på kælketur i Fårebakkerne, mens jeg organiserede busser og alt det praktiske, husker Jens-Erik Petersen.

Mens skolen blomstrede og eleverne alle blev mødt med respekt, så tog beboerne selv fat på forvandlingen af det gamle slidte Markkvarter, der i dag har ændret status til et sted, man godt vil bo.

Johannes Bech blev medlem nummer 100 i veteranafdelingen. Da han fik prostatakræft var der tid til at finde fodboldstøvlerne frem igen, lød det fra hans kone. Foto: Jan Jensen

Grundlagde volleyklubben

Det er ikke kun folk, der spiller fodbold eller er rundet af Markkvarteret, der kender Jens-Erik Petersen.

Det gør de også i volleyklubben. Den har han nemlig også grundlagt.

- Volleyballklubben Næstved blev »mit barn.« Det var utroligt dejligt at se de elever, man havde i skolen dukke op i klubben, og udvikle sig til både idrætspersoner og ledere. Nogen, der tog ansvar. Hele og fornuftige mennesker, siger Jens-Erik Petersen.

Fødselsdagsfesten fejres under private former, da den gamle kæmpe er gået i selvisolation på grund af corona.

arrow Så er det afgjort: Vilde vikinger videre i kampen om idrætspris
16. november 2020 kl. 14:50 Opdateret: kl. 11:11
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk