7. december 2019
Hvis du vil gøre noget godt for miljøet, så stop vinflasken direkte i flaskecontainere. Så går den til genbrug lokalt. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Hvis du vil gøre noget godt for miljøet, så stop vinflasken direkte i flaskecontainere. Så går den til genbrug lokalt. Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjælp miljøet og hæld flasker i containeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjælp miljøet og hæld flasker i containeren
Næstved - 30. november 2019 kl. 09:05
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er cirkulær økonomi i praksis. Det er genanvendelse, når det er bedst. Det er verdensklasse.

Næstved Kommune har høstet både national og international hæder for Ressource City, der viser hvordan man hvert år sparer verden for 15.000 tons CO2 ved bl.a. at genanvende gamle glasskår til nye flasker på Ardagh Glass i Fensmark.

Men det er direkte dårlig reklame, når det viser sig, at det glas vi smider ud lokalt slet ikke kan bruges til at producere nye øl- og sodavandsflasker og marmeladeglas - fordi det blandes sammen med dåser med makrelsalat, en dåse VD 40 fra hobbyrummet, hønsetråd, fiskeline og andet kasseret bras i ét og samme kammer.

Det tager kommunen nu konsekvensen af. Fra årsskiftet opsættes derfor containere - kun til glas - som vi skal bruge når vi smider glas til genbrug.

- Vi er blevet en erfaring rigere, så fra årsskiftet genindfører vi glascontainerne, som dem du kender fra genbrugspladsen og foran supermarkedet. Ved at smide glasset ud i en særskilt glascontainer, sikrer du dig at glasset kan genanvendes lokalt, siger affaldschef i Næstved Kommune, Søren Nielsen.

Helt konkret skal 109 af kommunens nedgravede affaldscontainere - de såkaldte molokker - ændres, så de i stedet for indsamling af metal, glas og plast kun vil indeholde glas.

Sådan nogle molokker står typisk på offentlige genbrugsøer ved supermarkeder og i boligselskaber. Nu skal de kun indeholde glas og vil blive transporteret direkte til behandling hos Reiling Glasrecycling på Maglemølle. Dermed behøver de ikke at blive lastet om og kørt til yderligere sortering hos RGS Nordic i Herlufmagle.

Derved vil mængden af knust glas og glasstøv minimeres og din tomme rødvinsflaske går direkte til genanvendelse lokalt.

- Vi har også en række gamle glascontainere som vi vil køre ud i lokalområderne og vi vil selvfølgelig informere borgerne om det nye tiltag, siger Søren Nielsen.

På landsplan er der omkring 1,6 millioner husstande som i dag sorterer deres skrald efter samme metode som i Næstved, som altså giver klart dårligere glaskvalitet til Reiling og til landets eneste tilbageværende glasværk, Ardagh Glass i Fensmark.

Og måske skal vi til at sortere affaldet på en helt ny måde, for at opnå en større genanvendelse af bl.a. glas.

På et møde i Miljøstyrelsen i dag er sorteringen af affald et af de helt væsentlige emner. Og Søren Nielsen skal dele ud af erfaringerne fra Næstved.

- Vi vil gerne fortælle, hvad der sker i Næstved. Vi har fået mere glas til genbrug og det er glædeligt. Men vi har også fået udfordringer med glassets kvalitet, som vi ikke havde forventet, siger Søren Nielsen.

Den næste nationale affaldsplan er klar primo 2020.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk