12. juni 2021
Indtil sidste uge stod der Pederstrup på byskiltet i Pederstrup. Nu er skiltet pillet ned og erstattet af storstaden Mogenstrup. Fotos: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Indtil sidste uge stod der Pederstrup på byskiltet i Pederstrup. Nu er skiltet pillet ned og erstattet af storstaden Mogenstrup. Fotos: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjælp! Byen er forsvundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hjælp! Byen er forsvundet
Opdateret 09. maj 2021 kl. 11:23
Næstved - 08. maj 2021 kl. 04:45
Af Kim Palm

Frede Nielsen bor i Pederstrup. Det troede han i det mindste lige indtil i sidste uge, hvor byskiltet blev pillet ned og et nyt blev sat op.

arrow Læs også: Landets første mobile mølle er på meningsfyldt arbejde

Nu bor Frede i Mogenstrup. Og det forstår han ikke en lyd af.

- Jamen, jeg har jo boet i Pederstrup de seneste 25 år. Det er vores by. Stor er den ikke, men stor nok til os og det gamle Pederstrup Sogn rækker jo langt ind i Stejlehøjen og andre gode dele af Mogenstrup. Jeg forstår slet ikke, hvad der sker, siger Frede Nielsen fra Pederstrupvej. Han er ikke alene. Lige overfor bor Anne-Lise Hansen. Hun blev både forundret og fortvivlet, da Pederstrup blev erstattet af Mogenstrup - og hun kontaktede derfor kommunen for at få en forklaring.

- De fortalte mig, at skiltet var slidt og skulle skiftes ud. Og så blev vi til Mogenstrup. Men den køber jeg ikke. Jeg tror kommunen har en plan om at få os ind i byzonen ved at slette Pederstrup fra landkortet. Dermed kan de forhøje ejendomsskatterne og gøre det dyrere for os at bo på landet, siger Anne-Lise Hansen.

Pederstrup ligger i landzone, mens Mogenstrup er byzone. Det betyder noget rent økonomisk. Ejendomsskatterne er nemlig billige på landet og langt dyrere i byzone.

- Altså jeg bor på 10 hektar og betaler 2.500 kroner årligt i ejendomsskat fordi jeg bor i landzone. Hvis vi kommer i byzone, så bliver det hele meget dyrere, siger Frede Nielsen, der bor i den centrale dele af Pederstrup, som tæller ni huse og stadig er adskilt af en strimmel mark fra den konstant voksende naboby, Mogenstrup.

Arnes mark

Det er Arnes mark, der skiller Pederstrup fra Mogenstrup. Sådan blev den kaldt. Men Arne døde sidste år og nu forlyder det, at der skal udstykkes på grunden, og at grundene vil blive lagt i byzone.

Men det handler ikke kun om by- og landzone. Det handler om landsby-identitet og følelsen af at høre hjemme et sted, lyder det fra de lokale, som har rejst sagen på Facebook, hvor navneskiftet har udløst en storm af kommentarer. Lige fra måbende forundring til bitre stikpiller rettet mod kommunen.

Anede ingenting

Varnny Mattsson er formand for Fladså Lokalråd. Han bor i nabobyen Mogenstrup, tæt på begivenhedernes centrum, og er omtrent ligeså forundret som folk i Pederstrup over, at byskiltet pludselig er forsvundet.

- Ingen har fortalt mig noget. Og det kan godt forundre eftersom Pederstrup altid har heddet Pederstrup. Byen har haft sin egen skole og købmand og er en del af den lokale identitet, siger Varnny Mattsson.

Ifølge lokalrådsformanden er Mogenstrup opstået omkring kirken, kroen og kilden, mens den sydøstlige del af byen altid har heddet Pederstrup. Nu er den væk. Hvor er den blevet af, hvad sker der og er vi vidne til den endelige aflivning af et lille bysamfund, der har været navngivet gennem generationer?

Politisk har navneskiftet også vakt undren. Charlotte Roest (S) har derfor spurgt forvaltningen om, hvad der foregår.

- Jeg forstår godt at det giver stort palaver. Det handler om identitet og følelsen af at høre hjemme et sted. Det er dybt forkert bare at slette en by fra landkortet, siger socialdemokraten fra Tappernøje.

Frede Hansen troede han boede i Pederstrup. Det gør han åbenbart ikke mere. Hvad sker der?, spørger han. Foto: Kim Palm.

arrow 1075 trafikanter farttjekket i weekenden
10. maj 2021 kl. 13:38 Opdateret: kl. 13:38
arrow Vejvrede: 23-årig anholdt for vold
10. maj 2021 kl. 13:34 Opdateret: kl. 13:34
arrow Fuld forvandling i Fuglebjerg: Nu kommer biblioteksparken
03. maj 2021 kl. 07:12 Opdateret: kl. 20:43
Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk