6. marts 2021
Der vil fremover være to færre lukkedage i kommunens daginstitutioner. Modelfoto: Kim Rasmussen
Der vil fremover være to færre lukkedage i kommunens daginstitutioner. Modelfoto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er daginstitutionernes lukkedage, der vækker undren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er daginstitutionernes lukkedage, der vækker undren
Næstved - 21. januar 2021 kl. 05:54
Af Mia Than West

Forældre til børn i kommunens daginstitutioner kan se frem til færre lukkedage.

arrow Læs også: Akutkorps på trapperne: Her skal det være

I budgetforliget for 2021 er der afsat 600.000 kroner til, at Næstved Kommune kan reducere lukkedagene med to. Administrationen har anbefalet at fjerne to ud af tre lukkedage før påske - mandag og tirsdag.

I den forbindelse har Forældrenævnet i Næstved sendt et høringssvar, hvor de anbefaler udvalget at finde penge - omkring 300.000 kroner ekstra - til at fjerne alle tre lukkedage op til påske.

Børne- og Skoleudvalget har dog hverken valgt at følge Forældrenævnets eller administrationens anbefaling. De har derimod besluttet at fjerne lukkedagene fredag efter Kr. Himmelfart og Grundlovsdag, fortæller den radikale formand Lars Hoppe Søe.

- Vi har kun fået budget til to. Derfor valgte vi de enkeltstående dage, siger han.

Fuldstændig gak gak

Af referatet fra udvalgsmødet fremgår det, at hvis Grundlovsdag falder på en lørdag eller søndag - hvilket er tilfældet i både 2021 og 2022 - skal lukkedagen fjernes onsdag før påske.

Det vækker undren hos formand for Liberal Alliance i Næstved, Jacob Jensen. Han mener, det er spild af ressourcer at have en lukkedag onsdag før påske, hvor skolerne holder lukket, og mange familier derfor holder ferie.

- Vi sidder og klør os selv i håret. Det er fuldstændig gak gak. Vi skal ikke have åbent for enhver pris. Enten har man åbent alle tre dage, eller også har man lukket alle tre dage. Man bør tænke lidt mere ud af boksen i Næstved Kommune og bruge pengene bedre på vores børn, konstaterer han.

Halvér lukkedage

Når de to lukkedage er fjernet, vil der i Næstved Kommune i 2021 være lukkedage i to af dagene før påske - fra den 29. til 31. marts, i uge 28, 29 og 30 (fra den 12. juli til den 1. august) samt fredag den 24. december og 27. til 31. december.

Jacob Jensen mener, de faste lukkedage i Næstved Kommunes daginstitutioner bør bringes endnu længere ned. Som minimum bør det halveres.

- Hvis de ikke laver en drastisk ændring, så betyder det ikke noget. Det er simpelthen for hårdt for forældrene, der bliver låst fast i forhold til at skulle holde ferie. Det er ikke alle, der har mulighed for det, siger han.

Opstået usikkerhed

Lars Hoppe Søe erkender, at der er noget, der ikke helt stemmer.

Han fortæller, at der i udvalget efterfølgende er opstået lidt usikkerhed omkring, hvad der egentlig blev ment i forhold til lukkedagene omkring påske.

- Vi er blevet opmærksomme på, at der er noget, der ikke er blevet protokolleret hensigtsmæssigt, og det skal vi have styr på. Den kommer forbi politikerne igen, så vi er sikre på, at politikerne og administrationen mener det samme, forklarer han og tilføjer:

- Det giver ikke den store mening at have fuldt åbent mandag og tirsdag og lukket onsdag. Det giver mere mening, hvis det er mandag, der er lukket.

arrow Fokus på cancer i en coronatid
21. januar 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 10:53
arrow DSB-værksted er godkendt: Sjælden orkidé evakueres
21. januar 2021 kl. 04:41 Opdateret: kl. 10:31
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk