19. oktober 2021
Bogen om barnemordersken udkommer i dag på Haase Forlag. 	Fotos: Haase Forlag
gallery icon

Se billedserie

Bogen om barnemordersken udkommer i dag på Haase Forlag. Fotos: Haase Forlag
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Henrettet for tre mord på sine spædbørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henrettet for tre mord på sine spædbørn
Næstved - 08. marts 2017 kl. 20:00
Af Esben Thoby

Hadet og hånet i sin samtid. Dømt til døden og siden halshugget ved en offentlig henrettelse på en mark i Rødovre i 1861. Ane Andersdatter blev det ultimative offer for, hvad man kan kalde datidens shitstorm.

Hun er den eneste kvinde, der er henrettet i Danmark siden enevældens afskaffelse. Nu får Ane Andersdatter for første gang stemme i romanen »Men de måtte jo dø«, som udkommer onsdag. Den er baseret på de historiske kendsgerninger om kvinden, der blev født og voksede op i Karrebæk.

Ane Cathrine Andersdatter slog tre af sine fire børn ihjel. Alle nyfødte. To af dem kastede hun levende i en brønd ved Damhuskroen i Rødovre, et tredje druknede hun i en grøft. Det blev hun dømt til døden for.

I 1861 var man ellers for længst holdt op med at henrette kvinder. Den næstsidste kvindehenrettelse

fandt sted 30 år tidligere, og i mellemtiden var enevælden ophørt, og Danmark havde fået sin første grundlov i 1849. Vi var på vej mod et civiliseret samfund. Alligevel mistede Ane Andersdatter hovedet med et enkelt drøjt hug, fordi hun skulle bøde, hvor ugerningen havde fundet sted.

Ane Andersdatter blev henrettet, til trods for at Højesteret havde indstillet til benådning til kong Frederik 7., som var gift med grevinde Danner. Det fik kongen bare ikke at vide, fordi justitsministeren ville det anderledes.

Også blandt folket blev forbrydelsen betragtet som så grov, at hun skulle bøde med sit liv. Det blev et folkekrav.

Romanen er en historie om kvindesyn og udstødelse. For Ane Andersdatter var tjenestepige. Hun fik fire uægte børn med tre mænd og blev lovet ægteskab, et liv og en fremtid, men blev svigtet.

Som tjenestepige med barn ville hun formentlig miste sit job, hun ville næppe kunne forsørge sine børn, og hun ville være henvist til fattiggården. Næppe nogen mand ville gifte sig med hende, og hun ville møde omverdenens skarpe fordømmelse, som den faldne kvinde, hun var.

Forfatter Peter Høilund har sat sig for med respekt for historiske kendsgerninger at give Ane Andersdatter stemme i sin roman. Hun var langt fra den eneste unge kvinde, der ikke så anden udvej end at slå sine børn ihjel.

Der findes flere bevarede dokumenter om Ane Andersdatter. Blandt andet hendes skudsmålsbog. Den er én lang fortælling om hendes pligtopfyldende, venlige væsen og hendes glæde ved og store omsorg for børn.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk